3.3.19. Ngapali
På el-scooter langs Den bengalske Havbugt.
![]() |
| Farmor med fut i. |
![]() |
| Sortering af tusindvis af sardiner |
![]() |
| Farfar med fut i. |
![]() |
| Pearl Island |
![]() |
| Selvom man er en fattig fiskerdreng, kan man godt lave sjov. |
![]() |
| Sardiner til tørring |
![]() |
| Frokostcafe |
På el-scooter langs Den bengalske Havbugt.
Da vi havde fået vores morgenmad, fra en meget righoldig buffet, gik vi lidt ned ad gaden og lejede en el-scooter for den formidable sum af 35 kr. for hele dagen incl. to styrthjelme. Billigt, jeg ved ikke, hvor langt vi kan komme på Als med en busbillet til 35 kr.
Vi kørte sydpå gennem flere smålandsbyer, og ud mod havet lå der flere steder store hotelkomplekset. Et sted var vi nede ved nogle fiskerhuse, hvor de på stranden tørrede nogle små sardin lignende fisk. De blev tørret på stranden på nogle store blå presenninger, og hele stranden var blå af disse presenninger. En fiskerkone havde nogle fine skaller, som vi købte en håndfuld af. Men hun syntes, at det beløb, som hendes mand havde sagt, var for højt, så hun samlede lige en håndfuld mere, som vi fik med. Så fik hun til gengæld nogle små shampooflasker, som vi havde i rygsækken, så det var en rigtig handel.
Turen fortsatte ned langs kysten til vejen endte i en fiskerby, hvor der lå mange ret store fiskerbåde. Aftenen før havde der været lys hele vejen ude på horisonten, det var fiskerne, der var ude. Nu sad de i skyggen ved deres huse og slappede af, medens konerne bearbejdede fangsten. Mange steder var også større fisk lagt til tørring, og disse tørfisk var til salg i adskillige butikker. På modsatte side af bugten med fiskerbådene, tronede en stående guldbuddha på toppen af en bakke.
På vejen tilbage fandt vi ned til en flot strand med et par små strandcafeer. Her fik vi blæksprutte- og krabbecurry til frokost.
Da scooteren var afleveret, tilbragte vi resten af eftermiddagen på stranden. Sandet er hvidt her, så det er ikke varmt at gå på.
Sidst på dagen fik vi en kop the på terrassen, medens solen gik ned og farvede himlen rød, og da det var blevet mørkt, gik vi hen på samme restaurant som dagen før. Vi fik grillet baracuda, og
Vi er sikre på, at Burmeserne har noget med gaver. Ikke alene har vi fået en gave, hver gang vi har mødt en ny guide. Som i går fik vi igen en pose bananer og et armbånd med hjem, inden vi forlod restauranten.






