Rundt i Cochin
 |
| Skoleklasse i naboskolen. |
 |
| Jain tempel. |
Fredag d. 14.1.2011.
5. dag af turen til Indien.
Vi vågnede til fuglesang og med udsigt over de gamle tegltage til et stort raintree, og megen stilhed, efter den evige støj i Madras. Dagen kom til at handle om templer, krydderier, snak med nogle danske Trangebarfolk, sejltur og katakalidans.
Cykelrickshaws ses ikke mere i gadebilledet, en fortalte os, at de unge ikke længere gider at træde i pedalerne, de vil hellere sidde foran en computer.
Midt i byen ligger et 200 år gammelt lyserødt Jaintempel, hvor der var meget rent og meget enkelt. Jainreligionen forbyder at slå nogen ihjel, hverken dyr eller mennesker, og nogen går med mundbind for ikke at komme til at sluge en myg, og fejer foran sig hele tiden, for ikke at komme til at træde på en myre.
Vi gik rundt om et stort hindutempel, som kun hinduer måtte gå ind i. På taget i et hjørne af det store kompleks sad der en meget flot figur af Ganesh.
Efter templerne var vi forbi et stort vaskeri, hvor familier igennem flere generationer havde indleveret deres tøj til vask og strygning. Tøjet blev vasket i store kar, vi hilste på vores rickshawdrivers fætter, der havde været vaskemand i mange år. Tøjet blev tørret på kokosreb, der var spændt ud mellem nogle stolper, og så blev det strøget i en stor strygehal. Da tøjet tørre så hurtigt i solen, kan alt dette klares på en formiddag. Nogen strøg med elektrisk strygejern, men nogen strøg stadig med de store, gamle messingstrygejern, som der blev fyldt glødende kul i.
Så blev der handlet duftolier og krydderier, det er svært at begrænse sig, med alle de lækre ting, der er. I en duftbutik prøvede de at overbevise Niels om, at han skulle rense sin næse med kaffebønneduft, så ville hans lugtesans komme tilbage, han blev ikke helt overbevist.
Da vi gik og kiggede på de kinesiske fiskenet nede ved vandet, faldt vi i snak med nogle danskere, der viste sig at være formanden og kasseren fra den danske Trangebarforening. Medens vi stod og snakkede, var der nogle delfiner, der dukkede op i overfladen et stykke ude på vandet.
Sidst på eftermiddagen sejlede vi en tur med en båd, hvor vi var de eneste ombord. Det var en fin sejltur forbi nogle store flokke hvide ibis, den meget store fiskehavn, hvor bådene sejlede til og fra hele tiden. Nogle af de store både fik is ombord, så de kunne være på havet i en til to uger. Vi var også forbi den store containerhavn, som forventes færdigbygget om et år.