Vanilla County

18. januar 2011 Slået fra Af gretheogniels
Velkomst i Vanilla County af “Yrsa light”

Gummitræ og ged = Gummiged

Mobilmasten har jeg gemt bag træet.

Dagens gummivask

Mandag d. 17.1.2011.
8. dag af turen til Indien.
Dagen handlede om at tage op i bjergene, travetur mellem gummitræer og teaktræer, og krydderiorientering.
Vi vågnede til en frisk og kølig morgen på vandet, og sejlede til Alleppey, hvor en bil ventede på os.
Turen gik nu videre til Vaggamon lidt oppe i bjergene, og vi kørte gennem en del byer, hvor der var ret meget trafik.
Efter ca 2 1/2 timers kørsel konstaterede Niels, at der var endnu en ting, der var forskelligt fra tiden for 25 år siden. Når vi dengang kørte ude på landevejene, lå der som regel en havareret lastbil for hver 100 km. vi kørte. I har endnui ikke set en eneste havareret lastbil.
Vi ankom til Vanilla-county, hvor vi blev indlogeret på et dejligt stort værelse. Herfra gik vi en tur op ad bjerget til en lille landsby, der lå i junglen hvor terrasserne med gummitræer var ind imellem. Det va en flot og meget frodigt landskab med mange fugle, bl.a. så vi to flotte, grønne chestnut-headed bee eater fugle.
Sidst på dagen gik vi med værtinden rundt i haven, hvor hun forklarede om alle de forskellige urter og krydderier, som var der. Der var gurkemeje, ingefær, lemongrass, muskat, karrdemomme, kanel, vanilje, peber, kaffe, papaya, jackfruit, yams, ananas, lægeplanter og mange flere. Alt blev dyrket økologisk.
Hun viste også hvorledes de bearbejdede den rågummi, som de tappede på deres marker. De havde ca. 800 gummitræer og fire folk til at arbejde med pasningen og tapningen, som skulle ske hvr morgen. Så blev rågummien blandet med forskellige ting, presset for vand og hængt til tørre på tørresnoren, inden den blev tørret i en ovn i 4 dage.

Posted by Picasa