Sidste dag i Vanilla Country

20. januar 2011 Slået fra Af gretheogniels
Mændenes vaske trappe

Ny hverdagskjole (natkjole) for en tyver-

Maden er serveret til de tyve munke i ashramen.

Eftermiddagshygge i haven.

Onsdag d. 19.1.2011.
10. dag af turen til Indien.
Dagen handler om palads, tempel, kirke, og ashram.
Dagen startede med at vi kørte ned ad bjerget til Erattupetta, hvor vi så på det lille palads, hvor den lokale maharathjaslægt havde boet i flere hundrede år, derefter på templet, som vi dog ikke kunne komme ind i som ikke hinduer, men badestedet nede ved floden, hvor der var bygget et stort tegltag over trapperne ned til badestedet, måtte vi gerne se. Så gik det videre til den store, hvide St. George kirke.
Så gik turen op ad bjerget til ca. 1000 meters højde. Her lå en ashram, som en belgisk munk havde oprettet omkring ca. 1930. Vi deltog i deres middagsbøn, og selvfølgelig kom Grethe til at stille sig i mændenes side. Forrest stod der ca. 20 munke i gule gevanter. Mange af dem havde enormt langt skæg. De skiftevis sang og messede nogle tekster i ca. 15 min.
Medens de messede, blev deres frokost arrangeret i et langt smal rum, ved siden af kirken. Der lå en grøn løber op langs væggen. Foran løberen stod der en række metaltallerkner, hvor der lå noget ris og en mand var ved at øse en linsecurry op ved siden af risene.
Ashramen har en stor mælkeproduktion fra deres ca. 250 køer, og der var et mejeri, hvor mælken straks blev færdigbehandlet og pakket til videresalg.