Hverdag i Tranquebar
 |
| Christian d. 7.s byport. |
 |
| Kongensgade. |
 |
| Lokale piger og turister. |
 |
| Middag i Flora Cottage med Sankar og hans søn, Viggo og Karin. |
Torsdag d. 27.1.2011.
18. dag af turen til Indien.
Dagen handler om Tranquebars børn, der siger hej.
I dag vågnede vi kl. 5.30 da først sirenen og derefter imanen kaldte til bøn i det muslimske kvarter.
Formiddagen tilbragte vi på Karin og Viggos , medens vi så ud på Bengalens frådende bølger. Havet var meget i oprør i dag og de små fiskerbåde vippede godt langt derude. Ind imellem kom nogle af de franske skuespillere gående forbi, nogen klædt som fattige mennesker, andre som hædersmænd med lange støvler, hvide parykker og krinolinekjoler. Vi spurgte en af de franske skuespillere hvad filmen hed, men det kunne han ikke lige huske, men han fortalte, at det var en tv-serie, der skulle køre i Frankrig.
Mange børn siger ”hej”, når de møder os (danskerne har gjort deres indflydelse), og de vil gerne vide hvad vi hedder og hvor vi kommer fra.
De vil gerne fotograferes sammen med os. Det var lidt pussigt, da en skoledreng tog et billede af os med sin mobil, da vi ville fotografere ham.
I løbet af eftermiddagen ville vi prøve at få vores indiske tlf. til at virke igen, og så gik en større operation i gang, men det lykkedes ikke at få Airtel til at virke, så det endte med at vi købte et nyt taletidskort hos Vodafon for 20 kr. Det kan vi nok klare os med de sidste 14 dage i Indien.
Vi mødtes med Karin og Viggo sidst på dagen til en gang pandekager og en kop the i Bestsellerfondens lille pæne cafe i Guldsmedegade. Cafeen drives af fire forskellige NGO organisationer, og de sælger også noget lokalt kunsthåndværk som kurve, figurer og andet. Vi fortsatte gennem den nye park, som Bestsellerfonden også havde lavet lige overfor cafeen. Her sad vi og ordnede verdenssituationen under en lille pergola på en ø i en lotusdam, medens vi kiggede ud over Bengalen.
