Pondycherry, Portugals gamle koloni.

Pondycherry, Portugals gamle koloni.

31. januar 2011 Slået fra Af gretheogniels
På værksted med Ambassador.

Skolebøre forundres over Bengalens store bølger.

Vi bor på Hotel Ajantha Sea View.
Lørdag d. 29.1.2011.
20. dag af turen til Indien.
Dagen handler om at køre i Ambassador og gensyn med Pondycherry.
Idag skulle vi køre til Pondycherry i en hvid Ambassador, ligesom den vi kørte rundt i for 25 år siden i Madras. Dengang var Ambassador flagskibet i den indiske bilflåde, men nu er der kommet mange andre nyere bilmærker, men Ambassador produceres stadig. Dagens Ambassador var kun fra 2005, men den var ikke i så god stand, som vores gamle ambassador i Madras. Undervejs fik vi da også problemer med noget olie, der dryppede fra gearkassen, så vi måtte lige besøge en mekanikker undervejs.
Dagens driver havde også lidt problemer med finanserne, idet vi først måtte give ham et forskud, så han kunne få fyldt bensin på bilen, og senere måtte han have endnu et forskud til at betale mekanikkeren med. Så der var ikke meget tilbage, da han skulle have den sidste betaling i Pondycherry. Han kørte heller ikke særlig godt efter vores opfattelse. Inderen kan ikke ligge bag en anden bil, der skal overhales, og helst hurtigt, og altid med megen brug af hornet. Flere gange måtte vi stoppe ham i nogle hasarderede overhalinger. Da han samtidig snakkede i telefon meget af tiden, måtte Grethe på et tidspunkt tage hans tlf.
Da vi passeret grænsen til Pondycherry, lå der adskillige spritbutikker, ligesom når vi kører over grænsen til Tyskland. For 25 år siden var spiritus og øl billigere i staten Pondycherry end det var i staten Tamil Nadu, og det så det ud til stadig at være.
Pondycherry er en lille stat, der tidligere var fransk koloni. Byen er stadig meget præget af den franske fortid med fine gamle huse bygget i fransk stil og mange cafeer. Der er også ret mange udlændinge i området, og der er en del spændende butikker i byen.
Vi var glade da vi helskindet nåede til hotel Ajantha Sea View og blev indlogeret på værelse med altan ud til Bengalen, hvor bølgerne slog hårdt ind mod stenene langs strandpromonaden.
Posted by Picasa