Stille dag i Pondycherry.
Onsdag d. 2.2.2011.
24. dag af turen til Indien
Dagen handler om at slendre igennem Pondycherry.
Når vi slår øjnene op, ser vi lige ud på solen der er lige over Bengalens horisont.
Overalt hvor vi færdes i Indien støder vi på tempelhandlinger. Da vi i dag gik hen til Gandifiguren, havde en velnæret bramin gang i velsignelserne fra en mobil tempelvogn, hvor der stod en fin sølvgud, der var pyntet med flere lag farverigt stof med guldborter. En lille tynd mandsperson sad i solen og holdt en farverig parasol over gudefiguren, medens braminen velsignede de blomsterkranse, kokosnødder, bananer m.m. som folk kom med.
Så var det tid til udstillinger og museer. I en udstillingssal overfor Ghandifiguren så vi en udstilling fra Indiens bidrag til Expo 2010. Her havde Pondycherry haft en selvstændig pavilion med emnet bevarelse og renovation af de gamle kulturminder og især om de gamle huse. Det var ret spændende at se, hvorledes mange huse i byen var blevet sat i stand med støtte fra det indiske Indtac.
Så gik turen videre til bymuseet, hvor der bl.a. var en samling af gamle franske møbler incl. et flygel og et klaver, men det er tydeligt, at klimaet er hård ved de gamle møbler. Der var også en samling gamle Pallava og Chola stenguder fra det 12 århundrede, nogle af dem lignede meget den gud som vi har hjemme i udestuen.
Der er mange mennesker i Indien, og de skal alle have mad. Når man er rejsende i Indien, kan man få mad på mange forskellige måder og i mange forskellige kvaliteter. Pondycherry har specielt mange små spisesteder i den gamle franske bydel. I dag fandt vi ind i en lille lækker butik, ”kasha ki aasha” hvor vi opdagede, at der var en lille cafe på taget. Så vi gik op ad den stejle stentrappe til taget, hvor der var bygget et højt hvælvet palmebladstag over det halve af taget. Der stod tæt med store urtepotter hvor der voksede hibiscus og bougainville og midt i det hele stod der en stor Ganeshfigur i træ omkranset af små palmer. Møblerne var lavet af kraftigt bambus med glasplader på bordene. På bordene lå dækkeservietter og mundservietter i orange, røde og violette farver, alt meget smagfuldt lavet. Vi fik bestilt, hvad vi ville have, og fik først en kæmpekurv pappadums med mintchutney, derefter fik Niels en portion velkrydret suppe med sesambrød til, og så fik vi begge parathas med kikærtecurry. Det var et superlækkert vegetarmåltid, når det er bedst, og langt at foretrække frem for noget fastfood på et moderne sted. Et sådant måltid kan vi godt spise hver dag til frokost.