Marked og tempel i Bangalore.

Onsdag d. 18.1.2012.
Ved morgenmaden fandt vi ud af, at den indiske hotelejer havde arbejdet 3 år på SAS hotellet i København og talte dansk. Vi blev enige med hans franske kone om at vi ville træne hans dansk de næste dage.
Vi fik en aftale med en rickshawmand, at han ville køre rundt med os til 10 kr. i timen, og så gik det ud i det dejlige solskinsvejr og den ophedede trafik, for at se på byens herligheder.
Først gik det til byens marked, hvor der var en meget flot afdeling med blomster, hvor der blev lavet flotte garlands, og en afdeling med masser af grønsager og frugter. Udenfor stod sortbrogede køer, hvorfra der blev solgt frisk mælk.
Det gik nu videre til Nanditemplet, hvor Indiens næststørste Nandityr er. Vi blev velsignet og fik en rød plet i panden. Braminpræsten fortalte, at tyren var skåret ud af et stykke klippe, der startede med en lille sten, der så efterhånden voksede til den nuværende størrelse. Da vi udtrykte tvivl om rigtigheden af dette, bedyrede vores rickshawmand at det sandelig var meget sandt. Nu var der sat en trefork i jern på hovedet af tyren, så den ikke skulle vokse mere.
På vej til en silkevævningsfabrik, kom vi forbi Tippu Sultans lille palads. På fabrikken stod vævene helt tæt sammen, og de larmede meget, det var ikke det bedste arbejdsmiljø. I deres butik hoppede der lige en flot silkesari ned i tasken for ca. 80 kr.

Efter en sen frokost med sydindisk vegetar-tali, gik det tilbage til hotellet, hvor vi tilbragte den sene eftermiddag på den lille terrasse med en kop the. Byens fjerne lyde med rickshaw, tudehorn, krager og kalden fra minareten lød hjemligt fra de fjerne Madrasdage.
Om aftenen tog vi på værtens anbefaling ind på hotel Museum Inn, hvor vi på fjerde sal spiste middag. De havde tema med en festival fra Punjab, så der var Punjab mad og dans og musik.