Farvel Bangalore

Fredag d. 20.01.2012
Så blev det skiftedag, en skinnende hvid Ambassador holdt uden for porten og ventede på os. Vi tog afsked med værten, han fortalte at han havde 6 restauranter i Bangalore og Chennai, gæstehuset stod konen for og han havde besluttet, at holde fyraften klokke to hver dag og så spille golf om eftermiddagen. Da han hørte, at vi også spillede golf, inviterede han Niels til at spille golf, når vi kommer tilbage.

Det gik trægt at komme ud af Bangalore, byen har efterhånden fået ca. 10 mill indbyggere, uden at vejnettet har kunnet følge med. Desuden er der tusindvis af to-takt autorickshaws som oser enormt. Beijings byluft er som frisk vesterhavsluft sammenlignet med dette. Man må håbe, at de snart går over til gas motorer, som de havde gjort i Madras.
Efter halvanden time og begyndende hovedpine, nåede vi ud på en rimelig motorvej på landet, og luften friskede op.
Vi gjorde holdt ved Tipo sultans sommerpalads, som er helt i træ og dekoreret med orientalske mønstre og malerier.
Snart nåede vi vores mål Mysore, og spottede maharajaens sommerplads “Lalitha Mahal Palace”på et højdedrag i byens udkant.
Her skulle vi bo de næste 3 dage, vi var spændte på gensynet, da vi har boet her nogle gange for mange år tilbage. Et afskallet skilt der viste vej ind til slottet, tegnede ikke for godt.
Men vi blev ikke skuffet, vi fik en kongelig modtagelse. Straks vi kom ind kom en pige og velsignede os med en kumkum plet i panden, og en tjener stod med to glas iskold freshlime.
Paladset er i en endnu bedre standard, end da vi var her sidst. Man føler sig lidt i eventyrland, og så til en pris på niveau med en Bed&breakfast i Danmark. Maden kan vi heller ikke klage på, – en stor spændende buffe med lækre indiske retter, og til en pris kun lidt over et Mac Donald besøg i Danmark.
Eftermiddagen brugte vi på et besøg på Chatmundi hill, hvor der er en flot udsigt over byen. Vi linede op i køen ved det stedlige Ganesh tempel, og blev velsignet af et par guder, med nye pletter i panden, – 1 kr pr Gud. Vi besøgte også den store Nandityr og Niels var inde i et meget lille Siva tempel i en klippehule på få kvadratmeter og omkring en meter til loftet, her fik han hellige sukkerkrystaller at spise, een kr.
Så kunne vi heller ikke klare mere den dag, efter en flot solnedgang og den lækre middag gik vi tidlig i seng.