Thetur. Tirsdag d. 31.1.2012.

Vi vågnede til en kold og klar morgen med 13 grader. Vi havde aftalt med driveren Muni, der skal køre os videre til østkysten, at han ville tage os på tur idag. Det blev dog hans bror, Shiva, men det var også fint, for han kunne fortælle en masse om de områder, som vi kørte igennem på vej op til Top Station, der ligger i ca. 1800 meters højde. Han vIdste også en masse om thefabrikationen. Der bliver stadig fældet skov og plantet nye thebuske. Nå de nyplantede tebuske er 5 år gamle, begynder man at håndplukke de lysegrønne topskud. Efter et par år bliver de klippet med en speciel saks, som har påmonteret en pose, hvor bladene falder ned. Hvert 8. År bliver thebuskene skåren halvt ned, og året efter kan der igen plukkes blade. Mange af tebuskene i området er omkring 100 år gamle. Der var så mange themarker i bjergene, at det så ud som om der var lagt et stort, blødt tæppe ud over bjergsiderne.
På vej op til Top Station gjorde vi holdt flere gange. Vi stoppede ved et stort træ med massevis af bistader rundt på grenene. Vi stoppede også ved en stor dæmning, hvor de havde dæmmet en fem kilometer lang sø op. Der var mange smukke udsigter ud over bjerge og dale, og med fjerne små landsbyer, thefabrikker med rækkehuse, hvor theplukkerne boede. En sø i en dal med ekko var også et stort trækplaster.
Ved Top Station gik vi et stykke ud, og Niels tog turen ned ad en sti til en flot udsigt. Her fik vi også nogle store lækre passionsfrugter. Så gik det tilbage til Munnar, hvor vi ville se et lille themuseum. De havde også en lille produktion, og viste en fin lille film om, hvorledes hele området var opstået og udviklet. Selvfølgelig var det britterne, der havde startet det hele, og efter Indiens uafhængighed 15.8.47 tog inderne selv over. Idag er det det indiske Tata, der ejer en stor del af theproduktionen i Munnar.
På vejen tilbage til hotellet, fik vi selvfølgelig købt noget the tilmed mørke, danske vinteraftener.