Fiskeridag. Søndag d. 5.2.2012.
Flere gange i løbet af aftenen og natten hørte vi fyrværkeri, der var fra de bryllupper, som der er gang i for tiden. Kl. syv om morgenen blev vi vækket af et orkester, med horn og trommer, banner og paraply, der kom forbi nedenfor vinduet. Lidt efter kom to store hvide okser trækkende med en fint pyntet gudevogn, hvor guden stod i midten. Som altid kom der nogen halsede bagefter med en generatorvogn, så der var strøm til udsmykningen omkring guden. Hele optoget standsede ved det lille tempel ved siden af hotellet, og guden og alle rundt omkring blev velsignet, medens orkester spillede højt. Niels kom hurtigt i noget tøj, og strøg ned med kameraet, for at få nogle billeder. Lidt efter fortsatte gudeoptoget til det næste tempel.
Efter morgenmaden havde vi aftalt, at der kom en bil og hentede os. Det var en indisk fremstillet Renault. Først gik det gennem nogle chettinardlandsbyer, hvor der er mure rundt om husene, således at man kører gennem landsbyerne imellem disse høje mure, hvor man kan se de store fine huse ovenover.
Ved et hus stod en tempelelefant og velsignede familien. Som tak fik den grønsager og nogle penge. Den stoppede også ved vores bil og stak sin store, våde, dryppende snabel ind til Niels. Han gav den 10 rupies, men den var ikke helt tilfreds, og afleverede dem igen, men den endte dog med at tage imod pengesedlen.
Det gik videre igennem et fladt landskab med rismarker, bananpalmer, eucalyptustræer, cashewnøddetræer og andre afgrøder. Ind imellem var der mange småsøer, bl,a, med hvide og lyserøde lotusblomster, og nogle steder var det mangroveområder.
Vi gjorde holdt ved et stort gammelt tempel, med mange udhuggede gudefigurer.
Efterhånden blev vejene mindre og mindre, og pludselig var vi ude ved havet ved en lille fiskerlandsby. Der var en del både, og megen aktivitet med at rense fiskenettene for dagens fangst, der var meget blandet. Der var bl.a. nogen, der lignede små bars, nogle lange slanke fisk, der lignede sværdfisk, blæksprutter, og krabber med blå kløer.
Vores driver fik en aftale med en fisker, at vi kunne komme en lille tur ud i hans båd. Da vi gik ombord, fik vi at vide, at vore sandaler skulle blive på stranden, da båden var en gud, så ligesom i templerne, måtte man kun være ombord med bare fødder. Så i det friske vejr, fik vi en lille sejltur op langs kysten. Nogle både lignede de gamle sellinger, der er træbåde, der er syet sammen med kraftigt tov. For få år siden, før tsunamien kom, var de meget brugte her på kysten. Over bådene svævede en stor flok braminkites, de dykkede jævnligt efter småfisk.
I landsbyen var der også et lille krebsekogeri. Under nogle halvtage og store træer sad kvinder og mænd og rensede garn. Det virkede som et driftigt og travlt beskæftiget lille samfund.
På vejen ud til kysten så vi flere steder store mejetærskere, der høstede ris, men langs vejen brugte de også stadig metoden med at lægge risnegene ud på vejen, og lade de forbipasserende biler klare tærskearbejdet, medens kvinder med en kurv med ris højt løftet over hovedet lod vinden skille risene fra avner og strå.
