Nayak House. Torsdag d. 9.2.2012.

Efter morgenmaden pakkede vi kufferter, fordi vi skulle flytte om i Bestsellers lille guesthouse, Nayak House. Om formiddagen gik vi om på Nygades gamle kirkegård fra kolonitiden. Trankebarforeningen har lige renoveret kirkegården, ryddet træer, buske og ukrudt og malet alle gravstenene hvide, så det var ret pænt. På gravstenene kunne vi læse om danskere som nyfødte børn, kvinder, soldater og andre, der døede her i Tranquebar i 17- og 18-hundredetallet.
Så var det tid til at flytte vore kufferter om i Nayak House. Det er et restaureret gammelt hus, der er bygget i den traditionelle stil for området med en åben gård i midten og de 3 værelser liggende rundt om. Vi fik Guldværelset, der ligger med en dør ud til den smukke park ud mod vandet. De tre danskere, som vi spiste sammen med aftenen før, kom på besøg, og da de havde set herlighederne, fik vi ordre på at nyde det hele.
Vi spiste frokost i cafeen lige overfor, og om eftermiddagen lavede vi en kop the, som vi tog med om i parken, hvor vi satte os i den lille pavillon midt i lotusdammen med udsigt både ud over vandet og til det lille, gamle tempel ved siden af parken.
Vi havde aftalt med Viggo, at han ville tage os med ned til Norgesbastionen, der er en del af resterne fra den gamle bymur mod vest inde ved floden. På vejen fortalte han om mange af de huse, som vi gik forbi.
Da vi kom forbi moskeen, fik vi lov at komme ind og se den, dog først efter at vi havde vasket fødderne i et stort bassin. En ung mand fulgte os rundt og forklarede om tingene. Der ligger tre moskeer der, en, der er bygget i 1940, en fra 1967 og en fra 1989. Det var ret spændende at se det. Vi hører hver dag, når der bliver kaldet til bøn kl. 05.00 og 18.00. Ved siden af moskeen ligger en lille sø, og i skoven bagved ligger resterne af et gammelt dansk krudtmagasin.
Turen gik videre forbi den gamle muslimske skole. Ved et hus ved siden af, sad der en gammel kone med et gåstativ og solgte nogle små stofposer. Hun var faldet og havde slået benet, derfor måtte hun klare sig med gåstativet.
Turen fortsatte ned til floden, hvor vi gik ad en lille sti til et hus, hvor Viggo bankede på. I familiens baghave lå resterne af Norgesbastionen, og den fik vi lov til at se på, medens vi snakkede med den muslimske familie, de havde ikke noget imod, at vi skulle gå ind over deres terrasse, for at komme om og se bastionen. Kun kvinder og børn var hjemme. Niels tog turen langs flodbreden, for at fotografere bastionen fra ydersiden, medens Viggo og Grethe snakkede med en anden familie om deres nye tag.
Da vi kom hjem satte vi os ud i parken under halvtaget og nød den kølige brise fra havet. Medens vi sad der, kom et desmerdyr frem ved en busk og kiggede længe på os.