Hotel Geo.
Onsdag d. 27.2.2013.
Vi sov lidt i flyet, medens himlen begyndte at blive rød i øst, vi fløj jo mod solopgangen. Da vi havde fået morgenmad, lagde vi an til landing i Kuala Lumpur med en temperatur på 29 grader. Efter ialt ca. 12 timers flyvning, fandt vi vores bagage og toget ind til centrum. Herfra gik det med en taxa til hotel Geo på Jalan Hang Kasturi, hvor vi var ved 16,30-tiden.

Hotellets hall var flot pyntet op i anledning af det netop overstået kinesiske nytår.
Vi fik os installeret, og gik derefter ud for at se os om i nabolaget. Lige overfor hotellet lå Central marked og et par gader derfra lå Chinatown med en uendelig lang gade fyldt op med boder med alt i sko, tasker, bluser, DVD og meget andet kopivarer.
Vi fik noget aftensmad, der var blandet sammen af køkkenet fra Malaysia og Indien. Maden i Malaysia er præget af en sammenblanding af malaysisk, kinesisk og indisk køkken.