Sørøverøen Pangkor.

Søndag d. 3.3.2013.
Vi var oppe inden det blev lyst, da vi skulle nå en bus til Pangkor. Vi havde købt billetter til en luksusbus, og det viste sig at være nogle behagelige, brede sæder, selv om det var en lidt ældre luksusudgave. Bussen var ca 1/2 time forsinket, men da vi først kom ud af byen gik det raskt ud ad motorvejen. Vi kørte gennem et landskab, hvor palmer og teaktræer var fremherskende, og lave bjerge lå i horisonten. På et tidspunkt kørte vi gennem et område, hvor drypsten hang ned fra de stejle bjergsider.
Vejret var let skyet og behageligt. Da vi kom til Ipoh skulle vi skifte bus. Stadig en luksusbus, men endnu ældre end den første, og så var der ingen AC.
Chaufføren var også ældre, og han kunne ikke se, hvad der stod på billetterne, så bare vi kunne sige Lumut, kom vi med. Det gik dog helt fint med at se vejen, så turen gik fint.
På vejen videre lå der flere store kirkegårde og et stort tempelkompleks ved en stejl klippe.
Da vi kom til Lumut var der netop sejlet en færge, men så havde vi god tid til at få købt færgebillet, og blive kølet lidt efter det sidste stykke varme buskørsel. Der var en frisk brise fra havet.
Vi kom med en gul færge, og efter ca. en halv times sejlads var vi på Pangkor. Ved færgelejet holdt der en masse lyserøde taxaer, så vi var hurtig på vej den korte tur over øen til Sandy Beach Resort. Her blev vi checket ind i den lille hytte, Emerald Bay, nede ved vandet under skyggefuldt træer. Klokken var efterhånden blevet ved 16-tiden, så da vi hurtigt var kommet på plads på værelset, gik vi over i den lille restaurant Sandy Spoon, hvor vi fik en let sen frokost.
I den lave eftermiddagssol, gik vi en tur ud ad stranden. Vi talte om, at hvis vi havde været hjemme Danmark, havde vi måske været en tur i sommerhuset, og gået en tur langs stranden der. Men så havde påklædningen været anderledes med store støvler, huer og vanter og stor vinterfrakke. Nu kan vi klare os med bare tæer, shorts og en lille bluse.

Kort efter at vi var kommet tilbage til hotellet, trak der mørke skyer sammen inde fra fastlandet, det buldrede lidt i det fjerne, men det var ikke mange regndråber, der kom. Grethe sad i en strandstol ved vandet og så solens sidste lange stråler ude over Malakastrædet, hvor sørøverne husere for nogle år siden.
Vi spiste middag i hotellets lille restaurant, Sandy Spoon, med en kold Carlsberg til, den er meget populær i Malaysia