Picniktur med bønner til Allah.

Søndag d. 10.3.2013.
Idag skulle være en afslapningsdag. Der havde været mange gæster på hotellet i weekenden, især familier med småbørn.
Vi gik ned i byen og købte nogle samosas og jordbær til en lille frokosttur, og gik ud ad stien lige ved hotellet til Parit vandfald. Der var en lille pavillon med bænke, hvor vi satte os for at spise vores frokost. En muslims familie var ved at pakke deres frokost sammen. De havde bl.a. en lille to måneder gammel dreng med, han var tæt snøret inde med armene stramt ind til kroppen, hans fysiske udvikling må blive hæmmet noget af dette.
Medens vi spiste frokost, kom der en regnbyge, så vi blev siddende under pavillonens tag og ventede på tørvejr. Medens vi sad der, så vi et yngre par gå rundt og se på vandfald og hængebro. Hun var i fuld sort burka. Niels funderede en del over, om han kunne tiltale en i burka, og konstaterede, at han hellere måtte lade være med at fotografere hende. Pludselig kom hun op til os og rakte et kamera mod os og spurgte, om vi ville tage et billede af hende sammen med Grethe. Det fik Niels klaret, og var også hurtig til at spørge, om han også måtte tage et, hvilket han fik lov til.

Parret kom fra Saudiarabien og hendes smukke brune øjne så ud igennem de to meget smalle sprækker i hovedbeklædningen. Vi sad begge forundrede tilbage over at vi havde fået lov til at tage billeder.
Lidt efter kom de tilbage og spurgte om lov til at være der. De satte sig begge i den anden ende af pavillonen. Pludselig tog manden sandalerne af, de rejste sig begge op og vendte sig mod Mekka. Konen stod et skridt bag ved manden. Manden begyndte at bede højt, og så sad vi stille og kunne iagttage og lytte til bønner der blev hvisket, mumlet og sagt højt med åbne og lukkede øjne, forskellige håndstillinger og mod højre og venstre. Samtidig blev der knælet og bøjet dybt. I mangel af et bedetæppe, brugte manden sin kasket til at lægge hovedet på, når han knælede helt ned for at berøre gulvet. Konen var hurtigere færdig med sine bønner end manden. Da de var færdige, børstede de deres tøj af, manden tog sandalerne på, og de snakkede videre. Vi blev enige om, at manden havde været inde og vaske sig, medens konen blev fotograferet med os. Vi følte begge, at vi ikke kunne forstyrre dem ved at gå, medens de var igang med deres bønner. Da de var færdige, var regnen holdt op. Gad vide, om deres Allah kan noget. Ja, det er sandelig mange oplevelser en søndag eftermiddag kan give.
Vi kiggede lidt på vandfaldet og fulgte så vejen op til det gamle The Bala’s Holiday Chalet, der er en af de ældste kolonibygninger i Highlands. På deres terrasse fik vi the og scones med jordbærsyltetøj og cream af blomstrede engelske tekopper.

Da vi gik tilbage mod byen, begyndte det igen at regne, så Niels tomlede den, og en bil samlede os op og satte os af igen lige ved hotellet.
Klokken er nu 16.45 og imamen kalder fra moskeen her i nærheden af hotellet, så nu skal vor venner fra Saudiarabien igang igen med bønnerne.