Orangutanger.

Torsdag d. 14.3.2013.
Efter morgenmaden kørte vi på tur med værten og et tysk par og deres store datter. Vi skulle ud for at se Borneos mest berømte abe, orangutangen. Turen gik til Semenggok Orang Utan Santuary. Vejret var dejligt og efter en times kørsel var vi der. Centret tager sig af orangutanger, der er blevet skadet eller på anden vis har fået problemer, f.eks. er blevet stressede de steder i junglen, hvor der fældes store jungletræer. Her i centret får de pleje og omsorg og sættes igen ud, når de er klar til det. Det sker også, at centret får forældreløse unger, de forsøges adopteret af en af de andre mødre, der derefter kan oplære dem til livet i junglen. Centerets område er et stort jungleområde, hvor orangutangerne færdes frit, bl.a. så vi flere af deres reder højt oppe i træerne.

Det var fodringstid kl. 9.00 og de første to orangutangmødre med deres børn var allerede ved fodringspladsen. Det var meget spændende at se, hvorledes de høje træer svajede, og så, kom endnu en orangutang for at få morgenmad. Der blev også uddelt flasker med proteindrik til dem.
Pludselig sagde vildtbetjentene, at vi skulle gå tilbage og gøre plads, for den store han, Rithie, var på vej ned til fodringspladsen, det var hans vej. Det var et utroligt dyr. Den gik med langsomme seje bevægelser over mod platformen med mad, en gang imellem stoppede den og så sig omkring. Dens pels var meget lang og glinsede med en flot lys kastanjerød farve i morgensolen. Det kunne godt gyse lidt, for ville den pludselig fare på os alle. En vildbetjent sagde at den vejede 150 kg, var 31 år gammel og var den dominerende han i skoven, der var flere yngre hanner, men de fortrak, da denne han kom, så han var alene på fodringsplatformen.
Lidt senere sagde en af vildbetjentene, at vi var heldige, at vi så den, det var ikke hver dag, at den kom frem.

Vi fortsatte ind i junglen til en anden fodringsplatformen, her var flere mødre med små unger. Området har ialt 28 voksne orangutanger, heraf 9 hanner. De har desuden 6 unger og vi så de fem unger.

Vores vært sagde også, at vi havde en heldig morgen med alle dem, som vi så. Det var en meget fin morgentur og en stor oplevelse at se disse dyr i så naturlige omgivelser.
Vi fortsatte ind til byen, hvor vi startede med museumsbesøg om Sarawak. Nede ved floden, sejlede små både med påhængsmotor folk over floden. Vi gik langs floden og endte ved en lækker restaurant, hvor vi fik frokost, inden vi så det kinesiske tempel Tua Pek Kong, og det kinesiske museum, der lå lige ved siden af. Det var et meget fint lille museum med beskrivelse af kinesernes ankomst til Sarawak. I templet fortalte en ældre dame om en bombe, som nogle japanske flyvere smed under 2. Verdenskrig, så templet blev beskadiget, så hun var ikke så glad for japanere.