Markedsdag.
Lørdag d. 16.3.2013.
Vi vågnede til regn, der væltede ned fra en grå himmel, selv om vi havde aftalt med værten, at vi skulle på tur sammen. Men en times tid efter kom der opklaring og vi kørte afsted til et marked nede ved den indonesiske grænse. Skyerne hang endnu lavt mellem de fjerne blå bjerge. Der var en del smålandbrug langs vejen og ellers jungle, dog uden de meget høje træer, som vi havde set i bjergene.
Et sted kom vi forbi et svalehus. Det er et almindelig hus uden vinduer, men med en masse små huller, som svalerne kan flyve ind ad. Så bygger de reder inde i huset, og de lokale kommer og samler rederne sammen, så de kan sælge dem til tårnhøje priser til kineserne. De elsker nemlig svaleredesuppe.
Vi gjorde holdt et sted, hvor der langs vejen var en række boder med mange spændende grønsager og frugter. Vores vært fortalte om de mange fremmedartede frugter og grønsager, mange af dem havde vi ikke hørt om eller set før. F.eks. kunne man købe de kødædende blomster, som vi havde set oppe i junglen i bjergene. De lokale fyldte dem med brune ris og peanuts og kogte dem derefter. De fyldte også brune ris i lange bambusrør på 1/2 meters længde og kogte dem.
Efterhånden var der kommet blå himmel, og nede ved grænsen til Indonesien kom vi til et stor marked, hvor mange fra Indonesien kom over for at sælge deres varer. Det var mest tøj og tasker, men også mange andre ting. et sted var der behandling med igler. en ung mand gik rundt med en igle i tindingen, det var godt mod migræne. en anden sad med en fem seks igler på benet, han var blevet opereret i knæet, men var nu gået over til naturmetoden. Operationen var tilsyneladende ikke god nok.
Vores vært fortalte, at det var populært at smugle sarongs over grænsen fra Indonesion. De havde en bedre og blødere kvalitet, og blev ofte rullet stramt sammen og gemt i bambusrør, og på den måde fragtet over.
På hjemvejen gjorde vi holdt ved to huler. Den ene var lavet til buddhistisk helligdom, og den anden var lavet med lange mørke træbroer, hvor man kunne gå på nogle ikke alt for godt afmærkede ruter. Niels bemærkede at der kom stjerner på loftet når han blitzede med kameraet, det viste sig at være tusindvis af flagermus, der hang oppe mellem drypstene og kiggede ned på os.
Hotellets restaurant er tilsyneladende populær blandt de lokale, da der hver aften kommer mange gæster udefra. I aften var der en fransk troubadur, der underholdt på et meget specielt instrument, det var en salai, han fortalte, og at den var i familie med den indiske sarangi.
Location:Kuching,Malaysia