Det sydkinesiske Hav.

Søndag d. 17.3.2013.
Vi startede dagen ude i Den Kulturelle landsby ved Daimai, hvor vi startede med et show med danse fra forskellige stammer her på malayisk Borneo, især en ung mand var meget dygtig, han lignede en langbenede fugl, der hoppede rundt på scenen i søgen efter føde. Han og en anden kunne også puste pile med lange rør, som vi også prøvede oppe i bjergene. De skød balloner ned i stedet for fugle. På en meget underholdende måde fik han med mimik lokket en ung muslimsk pige op på scenen, og forklaret hende, stadig med mimen, at hun skulle skyde den sidste ballon ned.
Vi så de forskellige huse, hvoraf en del var langhuse, som jo har været og stadig bruges en del her på Borneo. I nogle af husene var der gang i vævning, perlebroderi, madlavning m.m. Langhusene var alle bygget på pæle, og flere er i flere etager, så de var ret høje. Når vi kører ude på landet, ser vi mange huse, der er bygget på pæle.

Melanau Langhus

Man skal holde tungen lige, når man går på de originale trapper.

I et hus prøvede en syvårig dreng med lidt hjælp til det engelske fra moderen, at fortælle os om en stor langhalet hanabe, der var “boss” som han sagde. Den kom hver dag fra junglen og besøgte dem, og den havde kun et øje.

Orang Ulu katte?
Det er stadig et mysterium, hvorfor de klipper halerne på deres katte, der er ikke nogen der vil tale om det??

Da vi havde set alle husene, gik vi hen ad stranden og lagde os i skyggen af en stortbladet høj busk med lyserøde blomster. Søndag i marts med sne i Danmark, her er der sol over det sydkinesiske hav, og bølger der langsomt ruller ind på en bred sandstrand, hvor der ligger en ensom kokosnød midt på stranden. Det kan vi godt finde ud af at nyde.