Så gik det videre til Bastakiya historical and art distrikt, hvor de gamle huse er bygget med vindtårne, der tidligere fungerede som aircondition. Nu er der forskellige officielle kontorer og småmuseer i de fleste af husene. Derfor kan man gå rundt og se dem, også indvendig.
Så var det tid til at se Dubai Museum, der fortæller om Dubais historie, bl.a via en række tablouer. Den moderne historie startede i tresserne, hvor der blev fundet olie. Nu er olie ved at være væk. I stedet for satser Dubai på turisme og handel. Museet er indrettet i et gammelt fort.

Dagens sidste program var en sejltur på Dubai Creek ombord på en abra, der er en gammel vandtaxa. Vi blev kørt ned til færgestedet og sejlet over til krydderi- og guldmarkedet i souken på den anden side. Vi havde købt de nødvendige krydderier i Malaysia, så det blev til en gåtur gennem området, inden guiden førte os om til guldmarkedet. Her så vi verden største diamantring i et guldsmedevindue.

Guld skulle vi heller ikke have, så vi nøjedes med at se på varerne. Så var en fin byrundtur ved at være slut, og bussen kørte os tilbage til hotellet.

Da det blev aften skulle vi på sejltur på Dubai Creek med en traditionel dhow med spisning om bord. Vi blev hentet kl. 19.00, og blev sat af nede ved vandet ved en illumineret dhow. Her blev vi sendt ovenpå, og fandt et bord ude agter. Der var kun enkelte andre vesterlændinge, ellers så det ud til at være mange lokale. Et par tjenere styrede buffeten, således at kun et bord ad gangen kom op til buffeten. Det var nok godt nok, for der var ikke megen køkultur efter dansk norm. Der var masser af arabisk mad, både med fisk, lam og kylling. Hertil blev serveret cola, Fanta og vand. Medens vi spiste, var der en sangerinde, der underholdt på både under- og overdækket. Der var en fjernsynsskærm, så vi kunne følge med i, hvad der skete på underdækket.
Vi fik også et eksempel på deres anderledes kultur, da dem fra underdækket kom op for at få mad. De satte sig, hvor der var et ledigt bordhjørne og en ledig stol, der blev ikke spurgt om lov, så vores bord blev invaderet af en yngre mor med flere tallerkner og glas. Så selv om vi var i fuld gang med at spise, og sad ved et lille tomandsbord, skubbere hun blot vore tallerkner væk, så hun kunne få plads til sine ting, og hældte desuden noget sovs ud over bordet. Samtidig med dette, dirigerede hun resten af familien til nogle pladser i nærheden. Efter kort tid havde hun fået samlet alle ved bordet ved siden af. De tre unge mænd, der sad der, var skyndsomt fortrukket.
Da alle havde fået mad, gik de fleste nedenunder, og så gik dansen. Efterhånden havde en mandlig sanger taget over på underdækket med Arabiens vemodige sange. Det gav reaktion fra en masse mænd, der sprang op og dansede med viftede hænder og klappen, alt medens de sang med af hjertens lyst. Kun enkelte damer dansede. På et tidspunkt var der dog ren damedans. Der var virkelig fest og glade dage, – og så var det alkoholfri. Overdækket var næsten tømt for folk, og på underdækket sad de som sild i en tønde, hvis ikke de sprang rundt i dansen med viftede hænder. Al denne fest og glæde på cola og fanta. Og så sejlede vi op og ned ad creeken mellem flere andre illumineret dhows. Der var ca 200 med båden, og der var feststemning ombord, som de gamle spritbåde i Sønderborg ikke kunne gøre bedre. Da klokken nærmede sig 23 lagde vi til kaj, og gik fra borde. Et par gråhårede mænd havde ikke helt danset færdig, de tog de sidste dansetrin hen ad kajen til nogle falske strofer.