Grethes fødselsdagsmiddag
Efter et lille hvil ventede der en taxa på os kl. 17. Den skulle køre os ca 70 km sydpå gennem ørkenen til Al Bab Shams Resort, hvor vi skulle have fødselsdagsmiddag. Et langt stykke ud af byen var der bygget højhuse, men de fleste af dem stod entet tomme eller ufærdige. Krisen havde været forbi, så byggedrømmene var ikke blevet opfyldt. Vi kørte ad en motorvej, der var oplyst, og den var næsten det eneste, der var helt færdig i området. I nærheden af byen var der nogle steder 7 vejbaner, men da vi kom ud i ørkenen var der dog kun 2 vejbaner. Et stykke ude passerede vi en lang kamelracerbane.
Hotellet ligger som en oase midt i ørkenen, og er bygget så det ligner en lerklinet borg i samme brunlige farve som ørkenen. Vi startede med at gå rundt og se lidt på hotellets faciliteter. Det var meget charmerende indrettet i 1001 nats stil med små hyggelige kroge med hynder betrukket med stribet beduinstof, udstoppede kameler, kobberpotter, lanterner og masser af fugle sang fra de palmer, der stod overalt. 
Ude i ørkenen, på den anden side af swimmingpoolen, var en falkoner ved at vise, hvad hans falk kunne, medens nogle kameler red lidt rundt med nogle af gæsterne.
Vi kom ud i ørkenen og fulgte en sti ned til restauranten Al Hadmeera, medens solen gik ned ude over ørkenklitterne bag hotellets sidste palmer før ørkenen. 
Restauranten var endnu mere 1001 stil end hotellet var. Ved indgangen var en række af røde persiske tæpper lagt ud over sandet på en sti, mellem nogle småboder og udstillinger af frugter og grønsager m.m. Langs stien stod der lanterner, og der var nogle siddepladser med beduinpuder.
En dame førte os igennem buffetområdet, hvor der var dekoreret med sække med forskellige ris, bønner, dadler m.m. Lanterner, vognhjul, bjælker og meget andet fuldendte billedet af en arabisk souk. Ad det tæppebelagte sand, blev vi ført frem til vores bord nede ved scenen. Bordet var dækket med rødstribet beduinstof og en lanterne. En tjener i traditionel dragt præsentere sig og sagde, at han var til vores rådighed. Hurtigt kom han med syv små skåle med forskellige arabiske dyppelser m.m. og noget brød. En flaske rødvin kom på bordet, fuldmånen krøb op bag ørkenkanten, og så var stemningen på plads.
De små retter smagte rigtig godt, og da vi havde nippet til disse forretter, gik vi op for at forsyne os ved deres buffet. Der var mange spændende ting, grill med fisk, rejer, lammekød, kyllingekød og oksekød. Spændende brød og salater. Arabiske sammenkogte retter. Små fyldte piroler, salater, supper og meget andet. Et bord formet som en kærre bugnede med desserter, kager og frugt, og isvafler blev lavet til dem, der ikke kunne finde på andet. Selvfølgelig spiste vi for meget.
Der sad vi så midt i ørkenen under stjernehimmelen med fuldmånen, der langsomt hævede sig op, medens den kølige ørkenvind kom ind over. Hvis det blev for køligt, kunne vi varme os ved et stort bål, og en vandpibe var også til rådighed. Medens vi spiste, spillede tre mænd traditionel arabisk musik på trommer, keyboard og violin.
Da vi var ved at være færdige med at spise, kom en mand og dansede. Han havde en lang nederdel på, som han kunne få til at flyve op som en cirkel, ved at han blev ved at snurre om sig selv. Flere gange tog han den op over hovedet, medens han stadig snurrer med den, og indlagt lys havde den også, så den på et tidspunkt lignede et lysende hjul. Pludselig snurrede han den helt af, og lavede en bylt, der lignede en baby. 
Showet fortsatte med en flok på ca ti kameler gik forbi på en skråning oppe bag scenen, efterfulgt af ca 10 heste, der kom galoperende med fakler og sloges med sværd, og så kom der pludselig en stor flok geder gående forbi.
Så var der mavedans, og optræden med to dansede piger og en mand, der trommede til. Orkestermedlemmerne kunne også synge og spille på den traditionelle beduintromme.
Ved siden af spiseområdet lå der en stor plads, med tæpper bredt ud over hele sandområdet. Hele vejen rundt om pladsen var der lavet små tablouer, der illustrerede livet i området. Kvinder, der arbejde med køkkenforberedelser, fiskere, der arbejde med garn, pottemageren, snedkeren, ja et lille bederum var der også. Igen kunne man ride på kameler og heste, man kunne få lavet hennamønster på hænderne, falkoneren stod der med sin falk og meget andet.
Sidste på aftenen fandt vi vores taxa, og kørte tilbage ad den øde belyste vej gennem ørkenen. En mindeværdig sidste aften, som afslutning på en månedlang rejse gennem utrolig mange oplevelser, var slut.
Tilbage på hotellet fik vi pakket kuffert for sidste gang, efter at vi havde skiftet overnatningssted syv gange på denne ferie.