Balinesisk maddag.

Lørdag d. 8.3.2014.
I dag havde vi aftalt, at vi skulle med til en cookingundervisning i landsbyen, så der kørte vi ned after morgenmaden sammen med Dewa, der er ansvarlig for hotellets have og køkkenhaven. På vejen kom vi bl.a forbi en kirkegård med mange parasoller udenfor, og idag fejrede de uddannelsesdagen, hvor guden Sarasvati bliver fejret i templerne ved skolerne. Vi så flere fint klædte folk, kvinderne med blondebluser og skærfet om livet, mændene med et hvidt tørklæde bundet om hovedet, så det ligner en turban.
Kogekurset foregik i Dewas hjem, og først blev vi vist rundt i, hvad der er et traditionel balinesisk hus. Der er ingen dør ud til gaden, blot en åben port. Familien sov sammen i et hus, der var åben ud til gården.

Et andet hus var honeymonnrum, et tredje var hus var køkken, og der var også et ceromeniområde med små templer. Her lå de døde også, inden de blev begravet. Ved det store vulkanudbrud og jordskælv i 1963 var templet blevet ødelagt, så da byggede familien det op igen.

Bagest lå naturen, som Dewa kaldte det. Her stod en ko, nogle grise og griseunger og nogle høns og ænder. En stor flot hane spankulerede rundt. Nede bagved var der grønsager og rismarker. Koen blev ikke malket, den blev brugt til trækdyr i marken. De slagtede først koen, når den var gammel og ikke længere kunne arbejde. Så blev vi lidt nervøse, for vi kunne jo heller ikke længere arbejde.
Efter at vi havde hilst på Dewas kone Jero, blev vi nu bænket ved et stort bord, hvor skærenbræt og kniv lå parat. Jero havde to unde piger til at hjælpe sig, og vi fik besked på at vaske vore hænder, hvorefter vi fik et forklæde på, et kladdehæfte og en blyant blev udleveret, og så gik vi igang. Ialt 6 retter blev gennemgået, og Grethe skrev opskrifterne i kladdehæftet, medens Niels blev sat til at snitte grønsagerne og mase krydderierne på en kværnsten.

De seks retter var Tum (kylling dampet i bananblade), Tofucurry (en suppe med tofustykker), Pebbes tuna (tun grillet i bananblade), Beagedel (majsfritters), Tempemanis (tomatcurry) og Urab (mixet grønsager med kokos). Alle retter blev lavet på et ildsted som Jeros bedstefar havde lavet. Først havde han æltet leret med fødderne, derefter formet det til mursten. Så var de tørret i solen, inden de blev brændt, og tilsidst havde han muret ildstedet op. Der var både huller til en wok og hul til en grillrist, så der manglede ikke noget. Brændet var lange stykker balsattræ, der langsomt blev skubbet ind i ilden, efterhånden som det brændte. Der blev fyldt brænde på flere gange.

Imedens vi arbejdede, fik vi også snakket om mange forskellige ting, således at vi fik meget at vide om de lokale forhold og familiens forhold. Bl.a. fortalte de, at bedstefaderen var 98 år gammel, det vidste de, da han var født under hollændernes koloniherredømme, og derfor havde han et fødselscertifikat. Dewa og Jero vidste ikke helt hvor gamle de var, da de ikke havde noget fødselscertifikat.
Da maden var færdig, blev der dækket bord til os to, og fade med de seks retter blev sat på bordet, dækket af et bananblad indtil vi skulle spise. Det smagte rigtig godt, og vi var enige om, at det havde været en spændende og god formiddag. Da vi var færdige, kørte Jero os tilbage til hotellet.

Eftermiddagen var ren afslapning sammen med en vandmelonjuice ved swimmingpoolen, hvor de store hvide frangipaniblomster dryssede ned over vore solvogne. Sidst på eftermiddagen, da solen var ved at gå ned, kom en dame fra hotellet ned til det lille tempel med flere kurve med ofringer og røgelse.