Vandretur til risterrasserne.

Vandretur til risterrasserne.
Fredag d. 7.3.2014.
Når vi sidder på restaurantterrassen med vores morgenmad har vi den smukkeste udsigt til de grønne skovklædte bakker, ja faktisk har vi den samme udsigt fra vores værelsesterrasse. Vi kan se store teaktræer, høje palmer, hvor kokosnødderne sidder tæt i toppen. En kæmpebregner, som vi så så mange af i Malaysia står lige ved terrassen. De røde roser blomstrer. Rundt i hotellets have står alle de planter, som vi kender som potteplanter derhjemme, blot i meget større udgaver, og et væld af blomster er overalt i buske og træer. Nogle haner galer forskellige steder i det fjerne og nogle høns kagler. Vi nyder det meget.
Midt på formiddagen besluttede vi efter værtens anbefaling at tage en travetur til landsbyen Ceking. Hvor der var nogle flotte risterrasser. Det første stykke var op og ned ad bakke, og over floden, men det var gennem skoven, så der var køligt og dejligt. Et sted var der nogle småbutikker, hvor de bl.a. solgte de små flettede kurve, som balineserne hver dag, når solen begynder at gå ned, sætter udenfor deres dør med blomster, røgelse og kiks som ofringer. De gør det både ved private hjem og ved forretninger og værksteder.
Vi kom til den lille landsby Tegallalang, hvor vi havde fået besked på at gå til venstre. Der lå nogle store gamle templer, som vi så lidt på. Nogle templer er en del af et privat hjem, der hang bl.a. noget vasketøj der. Vi fortsatte videre og kom snart ud på landet mellem rismarkerne. Solen stod lodret over vore hoveder, og lavede kun en lille skygge rundt om fødderne, vi er jo lige ved Ækvator.
På et tidspunkt stoppede en Bemo og spurgte om vi ville med. Det er en åben taxa, som fylder op med kunder, og kører der, hvor de vil. Der sad to gamle koner i forvejen, den ene med en kurv frugt, som hun skulle sælge. Vi købte en pose mandariner af hende, så havde vi lidt proviant.

I udkanten af den lille by Ceking blev vi sat af, og gik op for at se de flotte rismarker. Det viste sig, at det var et stort turiststed. Folk kom i busser og taxaer, for at se de smalle terrasser med ris og gå oppe imellem dem. Høje kokospalmerne stod op mellem markerne, og svalerne fløj rundt. Vi var ved at være frokostsultne, og fandt en fredelig restaurant med en fabelagtig udsigt ud over risterrasserne.

Derefter kiggede vi lidt rundt i byen, og begyndte så at gå hjemover. Vi gik og gik forbi massevis af små værksteder, hvor de lavede mange forskellige pynteting, krukker, fade, fuglebure, småmøbler og meget andet. Meget af det blev lavet til eksport. Vi måtte gerne se på det, de lavede, og de ville gerne snakke. Igen gik og gik vi, men vi begyndte at undre os over, at der var så mange værksteder, for det havde vi ikke set på udturen, men da havde vi jo også travlt med at snakke med de to damer i bilen. På et tidspunkt kom der en taxa. Ham fik vi stoppet og han fik vendt bilen på den smalle vej, og så kørte og kørte vi, og vi kunne ikke genkende noget. Vi fik ham stoppet, og han vendte bilen igen, og vi blev enige om at køre tilbage og finde den rigtige vej. Da vi kom til Ceking blev vi helt forvirrede og usikre på, hvad der var den rigtige vej, og det endte med, at vi måtte ringe til hotellet, og få dem til at forklare, hvorledes vi fandt hjem igen. Det viste sig, at vi var kommet en anden vej ind i byen og det havde forvirret vores retningssans, og solen er ikke til meget hjælp med hensyn til nord og syd. Taxamanden sagde, at han ikke kendte området, så han var ikke til megen hjælp, men heldigvis fandt vi hjem igen.
Sidst på dagen havde vi aftalt at hoteltaxaen ville køre os ind til Ubud, hvor vi gik ned til museet for moderne balinesisk kunst. Det var et dejligt sted i en park med en stor lotusdam. Billederne var spændende og illustrerede ofte dagligliv på Bali.
Herefter fik vi købt billetter til danseaftenen i Paladset, hvor vi sad de næste 1 1/2 time og så og hørte et balinesisk dramadanse- og musikstykke med smukke dansende kvinder, dansende løve, drillende aber, mænd med hvide masker og andre med sværd og meget mere. Det havde været en hård dag, så Niels fik en lur i ny og næ.
Da det hele var slut kørte hotellets taxa os hjem til hotellet, medens den nytiltagende måne lå som en smal båd på himlen.