Landsbysamfund
Mandag d. 9.3.2014.
I vores søndagsblog glemte vi at skrive navnet på det lille kaffespisende dyr. Det er en luwac, der kan producere den dyre og specielle kaffe
Da vi havde fået morgenmad på den solbeskinnede terrasse, gik vi med en guide fra hotellet og et fransk par ud på en landsbytur. Vi startede i hotellets køkkenhave, hvor vi fik alt forklaret om træer, planter, frugter, grønsager m.m. Selv om vi for et par dage siden selv havde været en tur rundt for at set på alle afgrøderne i køkkenhaven, var der en del, som vi ikke selv havde fundet. Vi så bl.a. planter og træer med Macadonianødder, passionsfrugter, muskatnødder, kakao, kanel, nelliker, vanilje, chilli, papaya, kokos og meget andet.
Vi fortsatte ad en lille sti ned forbi en lille stald med et par køer, og gik derfra mellem nogle marker med søde kartofler. En lille landsby med et tempel passerede vi også. Da vi havde krydset vejen, kom vi op forbi kirkegården, som vi havde set forleden. Her begraves de døde, indtil de alle ca. hvert tredje år brændes ved en særlig ceremoni, hvor sjælen frigøres. Asken spredes ud i havet sammen med gode ønsker for den genfødelse, som balineserne tror på.
Turen fortsatte ad smalle stier ud mellem de grønne, grønne rismarker, hvor vi fik fortalt om de forskellige rissorter som baliris, rød ris, og ny ris. Der høstes tre gang om året, og risen tager 3 1/2 måned fra den plantes til den kan høstes. Der er vekselafgrøde, to gange med ris og en gang med sojabønner på hver mark. Vandet til vandingen løb i små kanaler langs stierne og kommer fra floderne og regnvandet her i bjergene.
Turen sluttede ved en kunstner, der selv malede og underviste unge mennesker i meget detaljerede billeder malet med vandfarve. Her fik vi serveret et stort glas dejlig lemongrassthe, medens vi så på nogle af hans billeder.
Turen hjem gik langs vandingskanaler, rismarker og gennem en lille skov. Undervejs så vi to slanger, der dog hurtig forsvandt. Der var også nogle kæmpeedderkopper, som guiden fik tre af os overtalt til, at den måtte kravle på. Kun den franske mand havde ikke mod på dette, trods hans seje look med glatraget hoved og flere tatoveringer. Glem alt om edderkopper på 2 – 3 cm fra ben til ben. Denne havde en krop på mindst 5 cm og fra ben til ben målte den mindst ca. 15 cm, sorte ben med gule prikker i knæhaserne.
Her får Grethe kureret hendes edderkoppefobi.
Varm og svedig er man selvfølgelig efter sådan en tur, men det er en god oplevelse, at gå sammen med en lokal, der ved så mange ting om det, som vi passerer.
