Marked og salt.

Mandag d. 17.3.2014.
Atter sol fra morgenen. Efter morgenmaden tog vi scooteren og kørte vi en tur nordpå for at se noget saltproduktion. Vi stoppede i Bunutan, hvor vi dagen før havde været til fuldmånefestival i templet. Idag var der bespisning, og det myldrede stadig med masser af folk i deres fine tøj.
Vi fortsatte nordover og endte på markedet i Culik, hvor vi så lidt på alle grønsagerne og frugterne, inden vi vendte om, da vi ikke havde set noget saltproduktion på det stræk, som vi havde kørt. Ved et lille færgeleje fortalte en ung fyr os, at vi skulle stoppe 100 meter derfra ved cafe Garam (salt på balinesisk). Her var der udstillet en lille fotoserie om produktionen og de redskaber, som de bruger. Det er dog kun i de varme, tørre måneder midt på året, at de producerer salt. De indvinder det i nogle lange udhulede træstammer. Vi satte os og fik en vandmelonjuice, medens nogle brune papegøje fløj rundt mellem træerne.

Det var tid igen til at veksle nogle flere penge. Vi opererer med store summer herude. Det blev 3 millioner RP, som Niels fik ned i pungen. Det svarer til 200 euro. Det lyder jo voldsomt, at en vandmelonjuice koster 20.000 RP.