Regnvejrsdag i “Bounty land” (Gili Islands)
Torsdag d. 20.3.2014.
Vi startede dagen med en tur ned til en landgangsbro. Det var tydeligt, at den var bygget for en del år siden, og ikke vedligeholdt siden. Nu var der lavet en pontonbro ved siden af.
Egentlig er det lidt trist at se, at de ikke vedligeholder deres ting. Vejen er f.eks. også i en miserabel tilstand, og den har sikkert været flot engang. Og der tjenes jo en del penge på de mange turister, der kommer til øen, måske kunne der bruges lidt til af denne fortjeneste til vedligeholdelse. For cafeer, butikker, hoteller m.m. gælder det samme, hvad der ikke kan stå, må falde, og så får de sørgelige rester lov at ligge tilbage og skæmme det, der f.eks. kunne være et flot grønt område.
Hovedgaden hvor der engang lå fliser, ligner mere en mudderpøl efter regnvejret.
Koralrevene rundt om øen er døde, ingen har kunnet forklare os hvorfor. Der er dog stadig en masse koralfisk. Men koralrevene virker ikke længere som bølgebrydere, og derfor har havet ædt af strandene, som hovedsagelig består af opskyllede rester fra koralrevene.
Stranden ved lavvande. Stenene er afrevne koralklumper, og bunden er dækket af spidse koralstumper, så man ikke kan gå der uden sko. Træet stod nok engang på stranden
Nogle steder er sandsække lagt ud for at beskytte en restaurant helt ude ved havet, eller der er støbt nogle betonkanter, som bestemt ikke pynter. Det er svært ikke at få tanken, at øen her er turisme, når det er værst uden en overordnet planlægning. Ved mange af hotellerne er der pænt holdt og ryddet op, men det gælder kun lige egen matrikel, f.eks ikke stranden nedenfor en restaurant.
Medens vi stod ude på broen kom der lige en skildpadde på ca 50 kg svømmende forbi, den kiggede lidt på os og svømmede videre.
På vej hjem begyndte det at småregne, og det tog efterhånden til, så resten af formiddagen gik med at læse m.m.
Efter frokost klarede det op, og vi cyklede ud til cafe Paradise Sunset på sydkysten for at se solen gå ned over Bali. Det klarede mere og mere op, og der var en frisk brise. Niels gik op ad en næsten tilgroet sti til øens højeste punkt, hvor han havde set på telefonens kort, at der var en hule, resterne af en kanonstilling og et tempel. Utroligt nok kunne han ved hjælp af gps’en nemt finde det hele i den tætte skov.
Det mest interessante han fandt i hulen, var en stor rødprikket gekko (firben).
Efter et par drinks, og da solen gik ned i en sky, der lå om vulkantoppen på Bali, cyklede vi hjem til aftensmad.
