Bilens festdag.

Lørdag d. 22.3.2014.
Da vi havde fået vores morgenmad, var bilen klar til at køre os til Lovina Beach. Lovina betyder Love Indonesia. Dagen idag var helligdag for bilen, maskiner, knive og andet af metal, derfor skulle vores chauffør være hjemme til kl. 17.00, så bilen kunne være med i en ceremoni, og blive velsignet. Vi skal køre med ham igen om fire dage, så det var jo vigtigt. Denne dag kender vi også fra vores tid i Indien, hvor det også blev fejret. Alle vore redskaber blev lagt frem i carporten og velsignet. Så det havde vi stor forståelse for. Vi kunne se, at en del biler allerede var pyntet med flettede ting og flotte sarongs, som de pynter deres guder.

På halvvejen gjorde vi holdt ved et tempel med bl.a. en stor Ganeshgud og en Gud for sejlads. Vi fik sarong og skærf om livet, så blev vi velsignet med hellig vand i håret, fik klistret ris i panden og på brystet og en blomst bag øret, og så kunne vi gå ind i templet. Det var et meget gammelt og flot tempel, der dog var renoveret. Neden for den stejle skrænt, hvor templet lå, var der en stenbåd øverst på en klippe ude i vandet, som vi fik fortalt den gamle historie om.

Da vi kørte ud ad landevejen mødte vi et optog, hvor alle var fint klædt på, de bar på offergaver og vores chauffør sagde, at de var på vej til templet. Bagest gik et orkester.
Vi blev indlogeret på hotel Aditya på det kæmpestore værelse 133, i et lille hus, der ligger nede ved vandet, og resten af eftermiddagen nød vi lyden af bølgerne ind mod kysten, i en lille pavillon nede ved vandet.
Sidst på dagen gik vi ned til centrum af Lovina, hvor der står en stor statue af en delfin nede ved vandet. En smart sælger fik os prakket et halssmykke på, han påstod, at han selv kravlede op i kokospalmerne for at hente kokosnødderne ned, inden han sleb dem og satte forskellige muslingeskalller på. Muslingeskallerne havde hans bror dykket op. Sjovt nok havde flere andre sælgere de samme smykker.

Da det blev aften dansede to piger balinesisk dans midt i restauranten, medens vi spiste vores aftensmad. Der var en flot stjernehimmel, men sydkorset kunne vi ikke se, da vi er på nordkysten, og hotellets høje træer tager udsigten mod syd, hvor sydkorset ligger lige over horisonten.
Da vi kom ind på værelset, sad der en stor rødprikket gekko på ca 15 cm og kiggede på os. Den prøvede at gemme sig bag ved wc-cisternen, men Niels fik fanget den mellem to hotelsutsko, selv om den prøvede at bide ham, og så den blev smidt ud i nattemørket.

Det var ikke første gang den havde været på gale veje, den havde allerede mistet halen flere gange.