Tempeldag.

Onsdag d. 26.3.2014.
Da vi vågnede, lå bådene med delfinturisterne ude på horisonten. Efter morgenmaden blev det sidste pakket i kufferterne, og chaufføren fra Amed kom med en bil.
Det gik mod bjergene i et flot vejr. Et sted på vejen kom der en masse køretøjer med festklædte mennesker. De havde været i tempel til begravelsesceromeni, og var nu på vej ned til havet for at strø aske ud.
Første stop var i Kintaman, hvor vi igen så den flotte udsigt til vulkanerne Gunung Batur på 1717 meters højde og Gunung Abang på 2152 meters højde og Batur søen nede i kraterbunden.
Herfra gik det videre til templet Pura Ulan Danu Batur, hvor vi blev behørigt påklædt i sarong, skærf og hovedtørklæde til Niels, inden vi gik ind i templet, hvor der sad en del og bad ved et offersted. Det var store flettede kurve, der blev båret til offerstedet. Dette tempel er det næstvigtigste tempel i Bali. Det blev udslettet ved det store vulkanudbrud i 1926, kun det højest placerede alter, der er tilegnet gudinden Dewi Danu, var uskadt, og står i det nuværende tempel.
Ved foden af det hellige bjerg Gunung Agung på 3142 meters højde, ligger Balis vigtigste tempel, Pura Besakih, der også kaldes modertemplet, da det rummer helligdomme for alle hinduistiske balinesere. For balineserne har templet samme status som Mekka har for muslimerne. I tempelgårdene vrimlede det med festklædte balinesere med store fletkurve med offergaver. Nogle sad foran offerstederne, andre sad under halvtaget i skyggen og spiste den mad, som de havde fået velsignet på offerstederne. Vi havde selvfølgelig igen fået vores sarong på. Kravet er, at vi skal have en lokal guide med ind, vores chauffør måtte vi ikke bruge til det, så efter lidt drøftelse blev vi enige om prisen for guiden, der på kort tid faldt fra 150 kr. til 38 kr. Der er ingen tvivl om, at balineserne er gode til at få penge ud af turisterne. Der var en lille km. at gå op til templet. Vores guide syntes åbenbart, at vi gik for langsom, for pludselig havde han fremtryllet en scooter, og kørte os op til tempelporten. Det var et flot tempel, og vi fik fortalt om forskellige ritualer.

Så var det frokosttid, og vores chauffør kendte en restaurant med en flot udsigt over nogle risterrasser. Udenfor indgangen hang der en stor flyvende hund og sov på en gren.

Så blev kursen sat mod Ubud og Tanah Merah Resort and Galleri, som er ejet af en dansk tandlæge, der har samlet en masse kunstting fra Asien. Efter lidt søgen fandt vi det langt ude i junglen ved en flod. Vi fik tildelt et meget specielt hus, der er bygget i gammel balinesisk stil med bl.a. en stor stenbuddha foran døren, teaktræsloft og -dør. I store krukker står der bonsailignende frangipanitræer, store kinesiske keramikfigurer står mellem kinesiske vaser på terrassekanten. En gammel balinesisk pavillion, hvor man sidder og spiser ved et lavt bord, står i den ene ende af terrassen, medens der er et kurvemøbelsæt i den anden ende. Værelset er prydet med et hav af malerier (13 ialt) og træskærerarbejder. Som alle andre steder ligger der blomster forskellige steder, på sengen, på badeværelset o.s.v. Ja der er så meget, at vi vist ikke helt har set det hele endnu. Dybt nede i en slugt kan vi høre floden bruse afsted, og et sted i nabolaget galer de evindelige haner, medens solen går ned bag palmerne højt oppe på den anden side af floden. Her skal vi bo den næste uges tid, og det kan vi sagtens klare.