Ogoh-Ogoh.

Søndag d. 30.3.2014.
I dag er Ogoh-Ogoh dag, der kulminerer først på aftenen.
Efter morgenmaden gik vi ned til landsbyen, for at se, om de var ved at være færdige med de figurer, der skal bruges til optog i aften. På vejen kom vi forbi et skilt hvor der stod Kalisat hotel og galleri, og nedenunder stod der Mie Eje, København. Vi gik ned for at se galleriet, men hun oplyste, at hun kun havde et billede tilbage, resten havde hun solgt, så der var ikke så meget at se på.
Ogoh-Ogoh er nogle kæmpestore figurer, der laves overalt. Selv i små landsbyer, som den vi bor i, havde de lavet tre figurer. Figurerne symboliserer alle de dårlige ting, som man er kommet til at lave i løbet af året, og når figurerne er blevet luftet op og ned af gaden, gerne flere gange, bliver de brændt af og alle de dårlige ting er forsvundet. Fyrværkeri ledsager denne afbrænding.

Midt på eftermiddagen tog vi ind til Ubud, for at se deres optog med alle Ogoh-Ogoh figurerne. Ubud havde de 28 forskellige figurer fra forskellige dele af byen og omegnen. Nogle piger går med fakler forest i optoget, og nogle mænd slår på forskellige messingtrommer. Figurerne står på et stativ af bambuspinde, og bæres af en flok mænd. Nogle figurer var ikke særlig store, da de blev båret af små drenge på ca. 6-7 år. Der blev danset rundt med figurerne og sunget og råbt

Alle var i godt humør og havde taget deres fine tøj på. Mændene i sarong, skærfet om livet og tørklæde om hovedet. Kvinderne i sarong, blondebluser og skærfet om livet. Selv små børn havde sarong på. I Ubud var det ofte svært med de kæmpestore figurer og de lavthængende elledninger på tværs af gaden. Derfor gik nogle mænd sammen med figurerne og løftede elledninger op over figurerne med nogle lange bambuspinde.

Først på aftenen havde vi set os mætte på alle de fantasirige figurer og optoget, men der var ingen taxa at opdrive. Vi spurgte et par politibetjente, men de trak omgivende på skulderen. Alle, selv taxichaufførerne, var til Ogoh-Ogoh fest. Der var 4 km hjem ad en bælgsort landevej mellem rismarkerne, så den vandretur havde vi ikke så meget lyst til. Pludselig stoppede en motorcykel, og spurgte om vi manglede en taxa, for han ville gerne køre os ud til hotellet på motorcykel, selvfølgelig for en ublu pris. Det at vi skulle sidde tre på motorcyklen var ikke noget problem. Vi slog til da alternativet var gåturen i den mørke tropenat, selv om vi aldrig ville tillade unge mennesker at gøre det sammen. Vi rundede en stor statue i et gadekryds, hvor der var spækket med polibetjente til at spærre vejene ind til centrum, men de grinede kun af os, da knallerten havde svært ved at trække det store læs op ad bakken. Det gik fint, dog med nedsat hastighed på de bakker, som vi passerede. I en lille landsby mødte vi et Ogoh-Ogoh optog. Vi måtte af knallerten, som blev trukket forbi helt ude i rabatten, og så gik det afsted igen med den lune nattevind gennem håret. Styrthjelm havde vi selvfølgelig heller ikke på.
I vores lille landsby mødte vi også Ogoh-Ogoh optoget, så vi blev sat af, betalte den flinke mand og fulgte med optoget op gennem byen. Ved alle huse stod der folk og så på optoget og kommenterede det hele. Da vi passerede vores hotel, stoppede vi og ventede på, at de kom tilbage, efter at de havde vendt oppe i den anden ende af byen. De tre Ogoh-Ogoh figurer i vores landsby, blev dels båret af en gruppe drenge på 7 – 8 år. Den næste af nogle halvstore drenge og den sidste og største figur af en flok voksne mænd. Når de dansede med den, skulle man passe på, at man ikke blev presset ud i vandgrøften, der løber på begge sider af vejen.
Dagen sluttede med en kop the på terrassen, medens vi ventede på, at lyset blev slukket på Bali kl. 24.00 i forbindelse med Stilledagen i morgen