Fugle og krybdyr.
Torsdag d. 12.2.2015.
Vi vågnede til solskin og fik morgenmad ned på hotelterrassen. Straks efter kørte vi med Dewi ad nogle små veje forbi rismarker, templer, småbyer m.m. til den lille by Celuk, hvor der er mange sølvsmede. Her fandt vi en, der ville prøve at reparere kanten på Grethes gamle potteskår fra kolonitiden i Tranquebar.
Herfra kørte vi til Ubud Zoo, men entréen var voldsom høj, og vi var nærige, så vi fortsatte til Ubud Bird Park. Entréen var den samme høje pris, så vi sparkede nærigheden væk, betalte og gik ind. Det var en flot park med mange eksotiske fugle. Der var også noget optræden, hvor bl.a. fik en ung pige nogle papegøjer og en stor hornbill til at flyve hen og sætte sig på folks arme. Niels skulle selvfølgelig også prøve med en hornbill, han fik da også nogle mærker i armen af dens kløer. Da vi havde set de mange flotte fugle, gik vi ind i slange- og krybdyrspark, der lå ved siden af., entréen her var med i prisen. Her var slanger, varaner, kæmpekrokediller m.m.
Sidst på eftermiddagen kørte vi ind til Ubud. Lige før vi var derinde, begyndte det at regne, så vi skyndte os ind på markedet, hvor der var overdækket, og da det så ud til ikke blot at være en lille byge, satte os over på bar Oops, hvor der var Happy Hour. Der var ret meget underholdning i at se, hvorledes turister og de lokale klarede sig igennem regnen og vandpytterne. Der var meget gang i regnslag og paraplyer. En scooter med far, mor, barn og stor flettet offerkurv kan klare regnen med et regnslag hen over alle, selv om mor sidder sidelæns på grund af den stramme sarong. Tænk ikke på trafiksikkerhed. Tre unge amerikanske piger i meget lette sommerkjoler, kom forbi vores Barclays, de havde klaret regnen med en sort plasticpose om håret.
Vi bemærkede, at der kom en del lokale forbi i traditionel balinesisk dragt. Mændene med sharon om livet, hvid skjorte og tørklæde flettet på den specielle balinesiske måde rundt om hovedet. Kvinderne havde også sharon om livet, og dertil en blondebluse og et skærf om livet. Kvinderne havde alle en af de flotte flettede offerkurve med låg under armen eller på hovedet. De var på vej i templet, hvor lidt af maden ofres til guderne og resten velsignes og tages med hjem, og bliver spist af familien.
Niels fik også bestilt bord 17 på ved siden af baren.
Da det var ved at være vores spisetid, tog vi bord 17 på restaurant Gedong Sisi i besiddelse. Niels havde ikke lagt mærke til, at det var i balinesisk stil, da han bestilte det. Det vil sige at der er en forhøjning med et lavbenet bord og nogle puder. Han jamrede lidt over, at det var svært at sidde i skrædderstilling, men efterhånden fandt han ud af, at det var fint nok, især da den meget lækre og spændende mad kom på bordet.
Medens vi spiste kom der en procesion forbi med trommer, flag og offerkurve. Vi mødte dem igen, da vi gik fra restauranten, nu var der blot kommet mange flere med i gruppen. Det var en af de lokale tempelfester, der blev fejret.
På hjørnet ved paladset ventede Taxamanden på os, og vi kørte hjem i den mørke tropenat til alle lydene fra frøer, cikader og gekkoer ved swimmingpoolen neden for det lille hus, hvor vi bor.