Rejsen til Bali.

12. februar 2015 Slået fra Af gretheogniels

Søndag d. 8.2.2015.
Så vil vi på farten igen og den lilla og den blå kuffert, der har ledsaget os østpå til Asien de seneste år, står færdigpakkede. Der ligger tre billetter klar til hver af os, og vi skal blot finde de tre fly i Hamburg, Dubai og Singapore, før vi kan sidde i det sidste fly til Bali.
I flot vintersolskin startede vi fra Overhaven kl. 11.00, hvor den sidste sne var smeltet i løbet af lørdagen. Efter parkering af bilen gik det mod lufthavnen. På vejen hørte vi, at der ville være strejke i sikkerhedscheck i Hamburg dagen efter. Godt vi ikke skulle afsted der.
Tiden passede fint, vi ventede ikke længe, før der var boording hos Emiraterne, og vi fandt vore pladser, og satte os til rette for de 5,5 timer, som det første fly af de tre, som vi skulle med, inden vi var på Bali. Kl. 22.30 var vi i Dubais lufthavn, og fandt gaten til Singapore, hvor vi havde lidt ventetid, inden vores næste fly.