Balinesisk madlavningskursus.

Fredag d. 13.2.2015.
Da morgenmaden var klaret, kørte vi med Dewi hjem, for at være med til at lave vores frokost. Hans indgangsport var blevet færdig siden sidste år, og så meget fin ud. Hunden nød livet midt i porten, og mente ikke, at det virkelig var nødvendigt at flytte sig.
Dewi havde desuden bygget et nyt hus til madlavningskurserne. Inden vi gik igang, så vi hans urtehave, der var meget velholdt, og indeholdt adskillige ting, som vi kunne ønske os til fri afbenyttelse i Overhavens urtehave. Det vil ikke være dårlig med friske papaya hver dag, masser af chili, kakaofrugter, lemongrass, durumfrugt og meget mere. Grisene og koen stod længere nede i baghaven, og hanen spankulerede rundt med hønseharemmet. Dyrene fik senere serveret affaldet fra vores køkkentime. Nederst bag haven lå rismarken. Dewis kone og to damer kom for at hjælpe med undervisningen, og så var det tid til, at vi gik igang med at snitte, hakke og mase grønsager til de syv retter, der endte med at komme på bordet. Som sidste år var det meget underholdende og lærerigt, og vi fik snakket om mange emner undervejs. Bl.a. var især kvinderne meget rystede over, at lille Ebbe på kun 1 1/2 år var med ude i sneen og kælke, og at han også blev lagt ud i barnevognen for at sove, var slet ikke godt. Det er svært for mennesker, der aldrig har oplevet sne, at forestille sig, hvorledes det er.

Har man ingen foodprocessor må man bruge fingerne.

Det nye komfur med 4 blus, der steges over fuldt blus, og koges over 2 blus med indirekte varme. På det sidste blus dampes der. Varmen reguleres fint ved at trække balsapindene ind og ud, eller komme flere på.

Da vi var færdige med maden, blev vi bænket ved et bord, hvor vi nød den lækre mad, medens de to damer vaskede alle de skåle, skeer m.m. som vi havde brugt.

Der hentes brænde til komfuret.

Derefter valgte vi at gå tilbage til hotellet igennem den lille landsby, skoven og rismarkerne. Lige om hjørnet lå der en lille butik, hvor vi købte to indkøbskurve, som er flettet af noget pakkebånd fra industribrug. Disse lokale dagligdags ting koster ikke ret meget, men butiksindehaveren var meget glad for at handle med os.
Turen gik videre gennem rismarker og noget skov. Et sted havde et par mænd fældet et træ på ca. 30 meters højde. Nu var de ved at hugge roden fri med en stor økse, det var hårdt arbejde. Vi kom også forbi en lille begravelsesplads inde mellem træerne.
Da vi kom ned til landevejen, skråede vi lige over, og gik ad en lille trampet sti forbi nogle smågårde med arrige hunde, et tempel, en ensom ko under et halvtag, kokospalmer, bananpalmer og nogle marker med forskellige afgrøder. Vi endte oppe ved bagindgangen til hotel Alam Saris urtehave, hvor et par piger fra køkkenet var ved at plukke nogle grønsager til aftensmaden.