Museer og økologi.
Lørdag d. 14.2.2015.
Det var skyet, da vi vågnede og snart efter morgenmaden kom der en regnskylle. Ved middagstid kørte vi ind til Ubud, hvor vi startede på Blanco Museum, først med en tur gennem den store have, hvor der var papegøjer, hornbill, høns og andre fugle. Museet ligger i huset, som Antonio Blanco havde levet i, til hans død i 1999. Han er en spansk kunstner, der efter uddannelse i New York, rejste jorden rundt og endte på Bali. Her giftede han sig med en smuk og berømt balinesisk danserinde, og fik fire børn med hende. Hans billeder er meget flotte og særprægede, mange af dem med et erotisk islæt. Et par af de mest vovede billeder var gemt inde i nogle skabe, så når man selv åbnede lågerne, var man også selv skyld i, om man blev forarget. Nogle af billederne havde glas foran, hvor der foran de mest vovede dele, var sprayet maling på glasset. Rammerne alene er små kunstværker. Nu drives museet af sønnen, der også maler, og har billeder udstillet i museet. Et lille familietempel ved et stor Banjantree lå der også i haven. Det var virkeligt et spændende og overraskende museum.
Overfor museet lå den lille Clear Cafe, hvor de serverer meget økologisk mad. Det viste sig, at den lå her midlertidig, da den oprindelige cafe lå inde på Hanoman Road, men den var brændt en novembermorgen i 2014 sammen med 9 beboelseshuse og et tempel. Nu samlede de penge sammen til at genopbygge den og de mange nedbrændte familiehuse. Fra cafeen var der et kig dybt ned til en flod. På den anden side af floden lå der et stort tempel op ad bjergsiden, og øverst oppe kunne vi se nogle lysegrønne rismarker.
Vi fortsatte ad nogle små gader om til cafe Black Beach, hvor vi satte os på tagterrassen og nød en forfriskning, medens vi så ud over Ubuds gamle tegltage. Mange har en krone på toppen, og flere af disse kroner er malet med guld. Brandtomten fra Clear Cafe lå faktisk lige ved siden af.
Igen gik det ad et par smalle gyder mellem de gamle huse, og vi endte ved gaden Jembawan, der har mange helse- og massagesteder. Vi fandt restauranten Bali Buda, der hylder det vegetariske og økologiske. Man kan bl.a. få udleveret en flettet bakke med et stykke græsplæne til at sidde med fødderne på. Det er godt for ens velbefindende, at sidde med fødderne i græs. Plastiksugerør findes ikke i denne restaurant, og i børnenes legehjørne var der kun trælegetøj.
Da vi var godt mætte af al den lækre mad, som vi fik serveret, gik det hjemover med en taxa, som vi fandt nede på hjørnet. Dagen sluttede med en kop the på terrassen medens frøene kvækkede. Nu var der kommet fire gæster mere på hotellet, hvor vi ellers havde været alene, siden vi kom. Det er slet ikke dårligt at have et helt hotels personale til rådighed, specielt ikke når de er så venlige og hjælpsomme, som balinenserne generelt er.