Nymånetempeldag
Onsdag d. 18.2.2015.
Vi vågnede til sol, og straks gik Niels op til receptionen, for at tage imod den scooter, som vi havde bestilt. Da vi havde fået vores morgenmad, pakkede vi en rygsæk og kørte afsted med nogle hjelme, som ikke passede helt perfekt, plastikgeviret på den ene faldt ned med et brag, hvis vi kørte over et bump, og det sker ret ofte på de små veje.
Et stykke ud af landevejen drejede vi ind ad en lille fin vej, hvor der var marker med majs, bananer, vindruer, papaya og meget andet. Der var ikke meget trafik og vejret var herligt. Snart var vi det det store Melanting tempel. Vi fik vores sharong på, og en fyr gik med os rundt og fortalte om templet. Der blev fejret nymånedag i dag, eller som vores ven sagde, “nonmoon”. Der var mange småboder med offerting, flot udsmykkede kurve, vanddunke til vand, der skulle velsignes, røgelsespinde og meget mere. Der ankom hele tiden biler med nogen, der skulle op i templet. Især kvinderne var flot klædt med sharong, blondebluser, skærf om livet og blomster i håret.
Templet lå for enden af en høj trappe, og ved indgangen fik vi stænket hellig vand i hovedet. Nogen fik også klistret ris i panden, men vi så vist ikke troende nok ud til at få det. Inde i templet sørgede en præst for velsignelserne, når offergaverne blev pakket ud af de flotte flettede kurve, som kvinderne havde båret derop på hovedet.
Efter at vi havde afleveret en passende donation til templet, fortsatte turen ind mod bjergene til Belatung templet. Det er et mindre tempel, der ligger et stykke oppe ad bjergsiden. På vej op kom vi forbi et kæmpestort gammelt træ, hvor et par store grene var brækket. De havde fået en sharong omkring, og et lille alter var rejst foran. Gad vide om nogen troede, at de kunne vokse på igen ved denne behandling. Templet lå ved et lille vandløb, og da vi kunne høre noget, der lød som et lille vandfald, prøvede vi at gå efter lyden ad en lille trampet sti. Vi kom til et andet lillebitte tempel længere inde i skoven. Her i nærheden løb en stærk strøm, der havde en lyd som et vandfald.
Turen gik tilbage gennem det balinesiske landbrugsland. Vi prøvede at finde en frokostcafe nede ved vandet. Første gang vi kørte ned ad en lille sidevej, endte vi ved nogle stor fiskefarme ude i vandet. Der lå nogle rester af østerskaller. Et andet sted var der en fiskefarm på land med nogle store cementkar, hvor vandet blev pumpet ind fra havet.
Mørke skyer samlede sig nu om bjergtoppene, så da vi havde fået frokost, blev vi enige om at vende hjemover.
Kort efter at vi var kommet ind på værelset, kom der en ordentlig regnskylle, så da vi tog et bad, var det en blanding af regnvand og brusevand, da vandet også stod ned i kaskader i badeværelset, hvor kun halvdelen er overdækket. Her til aften kom der lidt vind fra bjergene, de gav en sagte raslen i palmetræerne rundt om vores lille hytte. Lige ved hytten står der en stort træ, hvor de hvide frangipaniblomster sidder i overdådig mængde. I det fjerne kan vi høre noget fyrværkeri og musik, det er sikkert fra nymånefestivalen.