“Find Nemo”
Fredag d. 20.2.2015.
I dag skulle vi ned til Banyuwedang Bay, hvor vores chauffør havde booket en båd, en undervandsguide og et par svømmefødder. Vi skulle sejle ud til øen Pulau Menjangan, der har Balis flotteste koralrev. Her kunne Niels få hilst på hans venner, koralfiskene.
Vi kom ombord i en blå og hvid træbåd, der var overdækket. Under det lave loft hang et net, hvor vi kunne lægge vore rygsække op, da bølgerne af og til slog ind over den lave ræling.
Et sted i bugten, hvor vi sejlede forbi, gik der et par rådyrlignende dyr nede i strandkanten. Chaufføren fortalte senere, at de er ret gode til at svømme, de svømmer sommetider over bugten. Da vi kom ud i åbent hav i Javabugten, kom der en del vind og bølger.
Efter en halv times sejlads var vi ved Pulau Menjangan, hvor Niels og guiden hoppede ned til alle tropefiskene og korallerne. Under overfladen var der et fantastisk sceneri. Tusindvis af farvestrålende fisk, i alle størrelser og former. Vi startede først ved en lodret skrænt på ca. 70 m, vi holdt os dog til de første ca. 5m, men ellers fornemmer man ikke den store dybde, selvom det godt kan give et sug i maven, når man svømmer ud over kanten, men man falder jo heldigvis ikke ned. Der blev taget mange billeder og videoer, så til sidst var memory kortet fyldt op og batteriet brugt op. Fiskene virkede meget tillidsfulde, og holdt sig roligt i en afstand på 0,5 til 1 m, men de var nok også vant til fredelige turister uden harpun.
En af de største enkeltoplevelser var mange hundrede fisk i makrelstørrelse, der havde samlet sig i en tæt klump og svømmede rundt og rundt, det er ofte tegn på, at de frygter angreb af en stor fisk, så jeg kiggede rundt, om der var en haj på færde. Men det var der nu ikke, kuglen opløstes og i stedet dannede de en tæt mur ca. en meter foran os, og svømmede kun langsomt frem og tilbage. Det stod på i knap 3 min. før de svømmede væk. Lidt senere stoppede min makker pludselig op, og en stor fisk vendte rundt foran ham. I første omgang så jeg det som den haj, jeg havde i tankerne, men det var en stor barracuda. De siger at hajerne er flinke her, så jeg ville godt have mødt en.
Lidt senere så vi en muræneål, som ikke så særlig flink ud, den viste tænder, så snart jeg kom for tæt på.
Vi dykkede først i omkring 45 min på den ene side af øen ved den store skrænt. Efter en banan pause, lettede vi anker og sejlede om til den anden side af øen, hvor koralområdet var fladt i nogle få meters dybde, her blev det til endnu 45 min dyk.
Øen er ubeboet og er en del af nationalparken, der ligger dog et tempel der. Ved templet står der en kæmpestor Ganeshfigur og skuer ud over havet.
Efter et par timer gik det hjemover. En fin sejltur i en lille træbåd på Javahavet kan godt måle sig med en sejltur en varm sommerdag på Alssund i vor egen lille båd.
Chaufføren ville gerne vise os den berømte fugl Bali Starling. Det er en hvid stæreart med en blå streg ved øjet. Det er kun i dette område, at den lever vildt, og der arbejdes på at øge bestanden. Vi så den i fugleparken i Ubud. Vi kørte ned til Bali Tower for at se efter dem, de fodrer dem, og får dem ofte til, at komme, men det ville de ikke lige, da vi var der.
Dagen sluttede som sædvanlig med en kop aftenthe på terrassen. Medens vi sad der, blæste det noget op, det er utroligt som palmerne kan rasle i vinden, det lyder næsten lidt uhyggeligt i den mørke tropenat.