Vandpalads og vævelandsby.
Torsdag d. 26.2.2015.
Der var sol fra morgenen, og vi havde aftalt med to australier, John og Rosie i huset ved siden af, at vi ville tage på tur sammen, men desværre havde Rosie fået dårlig mave, så vi tog afsted alene. Vi havde fået sønnen fra Samban restaurant til at køre i familiens nye bil. I det flotte morgenlys gik det igennem småbyerne og rismarker til Tirtagangga, eller Vandpaladset, som er en stor park, der er anlagt med statuer, blomster, træer, damme og springvand, af en lokal fyrste i 1948. Det ligger lidt køligt lidt oppe i bjergene.
Herfra fortsatte vi gennem Amlapura og Cardidasa til den lille kollektive landsby Tenganan, der er et urbalinesisk samfund, hvor indbyggerne holder fast i de gamle traditioner. Stedet er især kendt for sarongs, der er vævet med den dobbelte ikatvævning, det vil sige, at både trend og islæt er farvet således, at mønsteret dannes efterhånden som det vævede vokser.
En guide tog os med gennem landsbyen, og fortalte om, hvorledes de 104 familier i landsbyen levede og arbejdede med de kollektive opgaver. Kvinderne havde f.eks. pligt til at møde op og flette offerkurve, de blev krydset af i den store bog, og var de ikke mødt, måtte de betale en bøde. Mændene skulle f.eks. samle store sten, der skulle bruges til fundament til de kommende fællesbygninger. Vi så, at landsbyens kvinder var samlet i en lukket gård, for at lave aftaler om nogle kommende opgaver. Medens de ventede på deres instruktioner, flettede de lidt offerkurve, og fik klaret dagens sladder på lokalt plan. De ville også gerne snakke med os. Vi bliver hele tiden forundret over, så venlige balineserne er, samt at de så gerne vil snakke med os.
I en butik fik vi alt forklaret om ikatvævningen og om hvorledes de laver deres lontarbøger, der er skrifter med uddrag fra hindusagaen Ramayana. Bøgerne er skrevet på tørrede palmeblade, som der ridses i med en skarp kniv, og efterfølgende farves det skrevne sort med brændt macadamianødder. Vores guide fortalte bl.a. også at i august mødes landsbyens mænd til en venskabelig kamp med kaktusgrene, han viste nogle ar, som han havde fået ved tidligere kampe. Det lød som en barsk affære.
Da vi havde hørt og set de mange spændende ting i denne særprægede landsby fortsatte vi ud mod kysten til Puri Agung Karangasem, der er et andet stort vandpalads, bygget af en lokal fyrste omkring 1901. Det var en flot og meget velholdt park med store damme med lotusblomster og stier mellem nogle store statuer. Inde i parken var der fotooptagelser af hele tre brudepar, hvoraf de to var muslimske, d.v.s. at brudekjolen havde lange ærmer og et hvidt perlepyntet tørklæde sad stramt om hovedet og halsen.
