Hurtigbåd i tropesol.

Vi var tidligt oppe, da vi havde en aftale med vores torsdagschauffør om, at han ville være ved hotellet kl. 7.30 for at køre os til Sanur, hvorfra vi skulle have en hurtigbåd til den lille ø Lembongan. Vi kørte virkelig ud i det uvisse idag, da vi hverken havde booket bådplads eller hotel ude på øen, men vi satsede på, at det nok skulle lykkes med begge dele. Vi havde dog kigget på nogle forskellige hoteller.

De sidste ca. 30 km inden hovedstaden Denpassar var der en slags motorvej, der var fire baner, med en midterrabat. Men det med at køre efter almindelige europæiske motorvejsregler er ikke helt indarbejdet. Alene alle de knallerter og scootere, der ligger ude i overhalingsbanen gør en stor forskel. 

Da vi kom ned til bådbookingskontoret i Sanur, fik vi de to sidste billetter til den båd, der skulle sejle 15 min. senere. Vi blev sat af på stranden med vore kufferter, et par fyre tog dem på hovedet og vadede ud til hurtigbåden med dem. I en kasse på stranden afleverede vi vore sandaler, og vadede efter kuffertmanden. Og så gik det med stor fart ud over havet med de 900 hestekræfter på bagsmækken af båden. Et stykke ude kom der nogle store dønninger, men det er ikke noget problem med så mange heste til at pløje gennem det hele.

Efter ca. en halv time vadede vi i land på øen Lembongans Mushroombay, og Grethe ventede i skyggen med bagagen, medens Niels gik ud for at finde et hotel. På det lille hotel Molamola fik vi et lille hus bygget i traditionel stil for enden af stranden. Taget er flettet græsstrå, og det er ikke særlig tæt, men heldigvis er der et mosquitonet. Vi skal op ad mange høje trappetrin til værelser på første sal og ned ad en anden trappe med lige så mange høje trin for at komme til badeværelset. I stueplan er der et åbent rum med to sækkestole, hvor vi kan hygge os.

Vi kan kun bo her en nat, så da vi havde fået lidt frokost på en restaurant i den anden ende af stranden, lejede vi en scooter og to hjelme, for at køre rundt og se på mulighederne for en nyt hotel i morgen. Vi fandt et andet sted, hotel Casava, lidt inde i landet, og aftalte, at de ville hente vores bagage i morgen. 

Det nye sted ligger i et meget fredelig område og er i en bedre standard.

Så kørte vi videre rundt på øen og endte ved Dream Bay. Det var et helt andet sted, end Niels havde regnet med, men med nogle store flotte dønninger, der rullede ind på en strand.

Hele dagen havde der været en stor flok kinesere på nabohotellet, og det går ikke stille af, når de skal boltre sig med sejlture, banansejllads, knallertkørsel og meget andet. En kinesisk pige ville bestille en frugtjuice, men måtte have alt oversat via hendes tlf, før hun kunne bestille noget. Ved aftenstid havde freden sænket sig over stranden, fordi alle de kinesiske dagturister var taget hjem.