Tanah Merah
Torsdag d. 5.3.2015
Vi var tidligt oppe i den kølige morgen (ca. 26 grader) da vi skulle nå båden til Bali. Straks efter morgenmaden blev vore kufferter lukket, og en ladbil kom og hentede os. Så skrumlede vi afsted på de hullede vejen. Først skulle vi hente et par nede ved den gule bro, og så gik det ad junglevejen på tværs af øen, så vi fik næsten set hele øen en sidste gang, inden vi blev sat af ved bådkontoret og fik checket vore billetter.
Vi ventede lidt, inden vi og vore kufferter igen blev sat bag i ladbilen, og kørt lidt længere op ad kysten. Her lå den hurtigbåd, som vi skulle med, og vore kufferter blev båret ombord på hovedet af nogle mænd. Denne gang skulle vi gå ombord i stævnen af båden, så vi klatrede op ad en stige, og gik på den smalle ræling langs styrhuset, medens vi klamrede os til et gelænder. Så gik det med den fart, som 1250 hestekræfter på agterenden kan lave. Der var store bølger, så vi kunne til den ene side se Balis fjerne kyst med den store vulkan, og til den anden side en stor bølge, der rejste sig, men båden skar igennem det hele med stor fart.
Skyerne samler sig om vulkanen Agung.
Farvel til Lembongan med Mushroombay øverst th.
Vi fandt en chauffør, der ville køre os til Ubud, og det gik nordover i en trafik, som vi ude på øen helt havde glemt, kunne være så voldsom. Chaufføren kendte ikke vort hotel, og da han fandt ud af, at vi skulle ca. 5 km nord for Ubud, brokkede han sig voldsomt de sidste km. Da chaufføren så parkerede ved receptionen, kom hotelejerens to store rottweilere om til bilen. Han så meget forskrækket ud, og sad i bilen længe, før han turde stige ud.
Vi blev af ejeren Peter budt velkommen hjem, og fik at vide, at vi bare kunne gå ned til vort hus, “I ved jo, hvor det er” som Peter sagde. Alt stod, som da vi forlod det for et år siden, og vi fik hurtigt vore ting på plads, inden vi gik op og fik noget frokost.
Det første kød, udover fisk og kylling, i fire uger.
Eftermiddagen blev brugt i kurvesofaens bløde puder på den dejlige terrasse med de fine kinesiske figurer og vaser på rækværket, og frangipanitræer i bonsaiudgaver langs yderkanten af terrassen.
Efterhånden tog regnen til, og da det var blevet mørkt, tog vi et par paraplyer og gik op i restauranten og fik en portion indonesisk suppe.
Det er fuldmåne i aften, selv om månen gemmer sig bag regnskyerne. Men hver måned bliver fuldmånen fejret med en ceremoni i templet. Vi kan hører musikken fra templet i en landsby på den anden side af den kløft, hvor floden bruser afsted lige nedenfor vores hus.