Museum og ilddans.
Fredag d. 6.3.2015
Vi spiste morgenmad nede i den lille morgenmadsrestautant, hvor flodens vandfald bruser op fra den dybe kløft. Det var endnu ret kølig og frisk luft, så vi besluttede at tage de mange og meget høje trin ned til vandfaldet. På grund af den seneste tids regn, var trinene fugtige og derfor ret glatte, så vi måtte gå meget forsigtige, men det er en flot tur ned, og en meget hård tur op ad de mange og høje trappetrin.
Nu, hvor vi er kommet tilbage til Balis kulturby, Ubud, var vi enige om, at vi måtte ind og se på nogle specielle ting. Efter noget frokost kørte vi først til den lille by Mas lidt udenfor Ubud. Her ligger store og små træskærersteder ved siden af hinanden, sammen med mange andre kunstbutikker og -værksteder. Vi var inde på et meget stort træskærerværksted, hvor de lavede mange flotte skulpturen, bl.a. mange skulpturer, hvor en grens facon havde bestemt den kunstneriske form på den færdige skulptur. Der blev lavet alt fra store træudskårne spisestuesæt til små ænder, der kun var på ti cm. Ofte var træets forskellige farver udnyttet meget kunstnerisk.
Herfra gik det videre til det store Agung Rai Museum of Art eller ARMA, som det kaldes. Det er både et kunstmuseum, et sted, hvor der afholdes kurser i forskellige kunstarter og et sted hvor der om aftenen er forskellig optræden med traditionel balinesisk dans. Der var to meget fine museer med henholdsvis ældre og moderne kunst.
Dette maleri havde en utrolig dybdevirkning. Hvert enkelt af de tusindvis risstrå var maling trykket direkte ud af tuben, og dannede et tykt lag.
Efter en forfriskning på museets fine lille cafe, gik vi op mod centrum for at få fat i nogle billetter til balinesisk dans i et tempel, som hotelejeren Peter havde anbefalet, som det bedste. Oppe omkring Paladset går der forskellige billetsælgere rundt, og hos en sød dame fik vi to billetter til aftenens forestillingen med Kecakdans og Firedans i et tempel
Vi fik nogle fine pladser lige midt for scenen, der er en stor åben plads under et kæmpestort stråtag, hvor en flagermus fløj rundt efter myg. Scenens bagvæg er forsiden af et tempel med udskæringer og gulddøre. Kort før forestillingen begyndte, kom en mand med en fakkel og tændte mange små olielamper på en mandshøj stander, de skulle oplyse scenen.
Stykket startede med at en abehær, bestående af 37 mænd kom ind og satte sig i rundkreds omkring olielampen. Resten af forestillingen var de i gang hele tiden med specielle abebevægelser og abelyde og sang. Så gik forestillingen igang med de fantastisk udsmykkede dansere. De gamle, kendte guder fra Indien, Rama, Laksmi og Hanoman var hovedpersoner i et stykke med megen drama og voldsomme kampe, men alt endte lykkeligt. Det var en meget fin og underholdende forestilling.
Da stykket var færdigt, blev den store olielampestander fjernet og en stor kurvfuld kokosnøddeskaller hældt ud på gulvet, og pjasket godt til med noget benzin. En fakkel sørgede snart for, at vi havde et bål med høje flammer midt på scenen. Der var ingen brandmyndigheder, der holdt øje med flammernes slikken op mod det store stråtag. Abekoret tog fat igen med deres messende lyde, og en mand på bare fødder og på en slags kæphest kom ind. Han begyndte at danse rundt om bålet, og pludselig dansede han ind i bålet og sparkede til alle de brændende kokosskaller, der fløj ud over det hvide flisegulv mod publikum, der sad rundt om. Et par mænd skrabede de brændende kokosstykker sammen igen, og det hele gentog sig flere gange. Den dansende mand var tydeligt bragt i trance af det messende abekor. Til sidst stoppede de fejende mænd ham, og forestillingen var slut. Mandens fødder var kulsorte til midt op på skinnebenet, men det så ikke ud til at han havde brændt sig.
