Zoo, Little India, druk og dans.
Tirsdag d. 10.3.2015
Vi fik ikke skrevet dagbog idag, da dagen endte med, at vi gik på druk og dansede til midnat.
Da vi vågnede, gik vi ned i hotellets restaurant/bar og fik vor morgenmad. Aldrig har vi spist morgenmad omgivet af så mange forskellige flasker whisky. Derefter gik det gennem Chinatowns småbutikker til en MTR (undergrund) for at finde linjen ud til Ang Mo Kio, hvorfra vi skulle videre med bus 138 til Singapore Zoo. Men der var strømafbrydelse på den linje, som vi skulle med, men vi fandt en anden linje, så vi endte ved den rigtige busstation. Snart kom vi med bus 138, og så gik det igennem Singapores nordlige beboelseskvarterer til Zoo. Vi ville se deres Riversafari. Fiskene og dyrene er opdelt efter hvilke af de store floder, de lever i, og vi kom bl.a. igennem Nilen, Yangtzefloden, Ganges, Mississippi, Amasonfloden og Mekong. Vi sejlede en tur på søen, og var også med en lille båd gennem deres Amasonflod, hvor vi så junglens dyr langs bredderne, og sejlede ned ad nogle små vandfald. Der var også et meget stort bassin med de rigtig store fisk, bl.a. gled en kæmperokke som et stort gråt gulvtæppe rundt langs bunden. Zoo har også et par fine pandabjørne, som de fik fra Kina for nogle år siden.
Først på eftermiddagen tog vi til Little India for at købe noget Chai krydderi, så vi selv kan lave Chai the derhjemme. At gå rundt i gaderne her, er som at gå på en gade i Madras, lugtene, lydene, sproget og varerne er nøjagtigt, som vi kender det.
Fra Little India er der kun nogle få stationer til Chinatown, så vi var hurtigt tilbage ved vort hotel, hvor vi i baren fik en forfriskning. Da vi checkede ind på hotellet, fik vi to drinksbilletter til begge de to dage, som vi skulle bo der.
Efter et lille hvil gik vi om til Clarks Quay, for at finde et sted at spise. Sidste år havde vi fået noget godt indisk mad her, men den restaurant var lavet om til restaurant Octapas, så det var nu spansk, der var på menuen. De havde en fin paella og et godt glas rødvin, så det blev aftenens middag. Det myldrede med folk på Clarks Quay, der er et gammelt pakhusområde, som er bygget om til et aftenforlystelsested med en masse restauranter, cafeer og barer. Pludselig kom en båd sejlende ud fra en bro, alle ombord sang den danske fødselsdagssang og råbte hurra. De er overalt, de danskere.
Da vi havde spist, gik vi om i barområdet for at få en Singapore Sling. Da vi havde siddet lidt, kom der en meget moderne ung pige, med meget lange ben og meget kort kjole og satte sig ved bordet ved siden af. Hun sendte lange blikke under de lange øjenvipper til de alle forbipasserende, og især mændene kiggede da også meget igen. Niels sendte også mange blikke i retning af hende, indtil Grethe fortalte, at det helt sikkert var en mand.
Sidst på aftenen gik vi hjemover, og da vi kom til vores hotelbar, var der underholdning med et orkester med akustiske guitarer. Vi havde stadig ledige drinksbilletter, så dem blev vi jo nødt til at omsætte til nogle drinks, medens vi lyttede til orkesterets rigtig gode spil og sang. Nogle kinesere dansede lidt, og det mente Niels også, at vi skulle, så til stor jubel for kineserne viste vi, hvorledes man dansede til de gamle 70-melodier, som orkesteret spillede. Ved midnatstid takkede orkesteret af, og vi fandt vores seng oppe på anden sal. Niels undrede sig fortsat over, hvem der ejede den røde Ferrari, der blev ved med at holde tæt ved vort hotel. Var det ejeren af hotellet eller naboen “Backpacker Inn” hvor man kunne få en middagsret med drinks for 5 Singapore $ (ca. 20 kr)??
