Amerikanerbiler og smukke huse i forfald.

Onsdag d. 11.11.15.

Vi vågnede tidligt p.g.a. de seks timers tidsforskel. På den lille tagterrasse med den store guldfisk i akvariet, fik vi serveret morgenmad, og straks efter startede vi på dagens oplevelser.

Først gik vi ned om hjørnet og så et fint udsmykket gammelt hus, som vi havde set i mørket aftenen før. Der var flotte altaner med udskæringer, fine mosaikvinduer, høje træskodder og udhæng med fine figurer. Men 50 års forfald har slettet ret meget af fordums storhed. Vi fortsatte gennem de gamle gader og kom forbi et apotekermuseum, der var sat meget flot i stand og ført tilbage til fordums tid med masser af mørke træhylder med fine apotekerkrukker i porcelæn med guldtryk, fine lamper fra begyndelsen af forrige århundrede, store mosaikvinduer over dørene og gamle apotekerting på hylderne. Man kunne også købe forskelligt naturmedicin. I det område, hvor apoteket lå, var der en del istandsatte huse og gågaden var lavet med fine brosten. 

Herfra gik det videre til Plaza de la Cathedral. Her lå et lille fint koloni museum med møbler m.m. fra den spanske kolonitid. Det var mange fine udskårne mahogni møbler, fint porcelæn med bl.a våbenskjold, små fine børnestole og meget mere.

Så gik turen ned til strandpromenaden, elMalecon, der bred og flot løber langs havet  på en 8 km strækning, hvor Floridastrædet og Den mexicanske golf løber sammen. Vejret var dejligt med en frisk vind ude fra havet. Der kom rigtig mange af de gamle, farverige amerikanerbiler forbi, nogle med kalechen slået ned og i ret fin stand. Fine gamle, og desværre forfaldne herskabshuse, med en formidabel udsigt ud over havet, kransede den brede boulevard. 

Et stykke ude, krydsede vi over gaden og gik ind i Centros gamle gader, stadig med de gamle forfaldne herskabshuse langs gaderne og massevis af amerikanerbiler. Det er ret facinerende at se tre til fire amerikanerbiler komme kørende lige efter hinanden, kun med en enkel nyere bil, før der igen kommer et par amerikanerbiler. Flere steder på gaden har nogen lavet en lille butik i døråbningen til deres lejlighed med f.eks. snacks, sandwich eller sodavand.

Turen gik nu til Callejon De Hammel, hvor kunstneren Salvador Gonzalez har udsmykket den lille gyde og de høje mure bagved. En stor snakkende neger viste os rundt, og på en meget finurlig bar fik vi en drink, El Negredo med basilikumblade. Medens vi sad med den, begyndte en dansegruppe med fire dansepiger og fire musikere at optræde. 

Det var festlig og underholdende. 

Turen hjem gik med to cykeltaxaer, med en svedende og trampende mand på pedalerne foran os. Sidst på eftermiddagen, da vi fik en kop the på tagterrassen, medens aftenskumringen kom, kunne vi se, at på altanen overfor havde de vasket tøj, incl. nogle engangsbleer, de hang til tørre sammen med det øvrige vasketøj. De er sikkert, som så meget andet her, svære at få fat på, og så klarer man sig som man bedst kan. I mange butikker har vi lagt mærke til, at der kun er få ting af nogle bestemte varegrupper.

Først på aftenen gik vi ned ad gaden, og fandt et spisested på første sal. Her fik vi en Mojitos og bagefter en tallerken med lobster, rejer, fisk, ris med sorte bønner og friterede bananer. 

Igen mødte vi de fire danskere fra Odense, som vi havde snakket med undervejs i de to fly til Cuba. På turen til Paris sad de lige foran os, og på turen fra Paris til Havanna, sad de lige bag ved os. Verden kan være lille på de store rutefly og i millionbyerne.

Dagen sluttede med slentreturen hjem gennem de stille gader. Når vi færdes i Havannas gader, synes Niels, at det ser ud som om byen har været med i en krig for et par dage siden, ruiner og huse i forfald, manglende maling og lemfældige reparationer, der er fremherskende overalt.