Camaguey bytur.
Lørdag d. 21.11.15.
Efter morgenmaden, som lignede de foregående steders morgenmad, gik det ind til centrum for at udforske den gamle Unesco bydel, hvor vi startede på torvet Parque Agramonte, med de fire store, flotte kongepalmer. Den Casa, hvor vi bor har ikke internet, så når vi kommer til en ny by, undersøger vi altid mulighederne. Her i byen er det tilsyneladende på nogle torve, der har internetadgang, men systemet var vist overbelastet, for det lykkedes ikke for os. Vi kunne se, at der var mange, der var på internettet rundt på hele pladsen. Vi satte os, og fik en forfriskning, inden vi gik længere ned på torvet, for at se Casa de Arte Jover, med maleren Joel Jovers meget farverige billeder.
Ad de små labyrintiske gader gik det om til den fint restaurerede Plaza Del Carmen, hvor der var en række flotte bronzeskulpturer, af typiske situationer med cubanere i dagligdagen, som f.eks. fire livagtige kvindefigurer, der sad og sladrede med en kop kaffe. De store vandkrukker, som tidligere blev brugt her i området til at opsamle regnvand i, var der også, Det var en meget festlig lille udstilling. På et museum i et gammelt kloster ved siden af kirken, fortalte en dame om de fem cubanere, der havde været fængslet i USA, hvor de var blevet taget for at spionere. En række små tegninger illustrerede deres situation.
Igen gik det videre igennem de labyrintiske gader til Plaza de los Trabajadores, hvor vi var inde og se den flot dekorerede kirke, Iglesia De Nuestra Senora De La Merced. En dame låste op til en krypt under alteret, hvor der var forskellige relikvier og nogle skeletrester. Dette sted havde før 1814 været en offentlig begravelsesplads. Da vi havde fået lidt frokost, prøvede vi på dette torv, om vi kunne komme på internettet, og nu lykkedes det, så vi sad her på en bænk og kiggede på mail m.m. sammen med alle cubanerne.
Først på aftenen tog vi en cykeltaxa ind til centrum, for at se på aftenlivet en lørdag. Den ene af de to cykeltaxaer, der kørte for Knud, var en yngre fyr med rimelige muskler. Men den anden, der kørte for os, var en lille spinkel, ældre fyr med en stor cigar i munden. Han ville gerne overhale Knuds cykeltaxa, så han trampede godt i pedalerne, medens en ung fyr på cykel hjalp med at skubbe på. Det gik i strygende fart op ad den mørke gade, medens han pulsede løs på cigaren, så vi regelmæssigt fik cigarrøgskyer i hovedet. Det lykkedes os at overhale Knuds cykeltaxa, men lidt senere gik det op af bakke på en brostensbelagt vej, og så begyndte det at knibe med at holde førerpositionen. Men igen kom den unge cykelfyr os til undsætning. Han sprang af cyklen, og med cyklen i den ene hånd, og den anden hånd på vores cykeltaxa, skubbede han i løb os op ad den brostensbelagte gade, så vi var fremme på samme tid som Knuds cykeltaxa.
På den fint restaurerede gågade, hvor mange promenerede denne lørdag aften, og så på de smarte butiksvinduer m.m. fandt vi ind på restaurant Le Patio, hvor vi fik en lækker middag. Da Niels og Knud gerne ville have is til dessert, fandt de ud af, at det ikke var på spisekortet. Men tjeneren var en vaks fyr, han strøg over gaden og fik en aftale med denne cafe, at han kunne få is derfra, så de fik serveret speciel chokoladeis. Cuba har jo to møntenheder. Pesos som den lokale befolkning handler med, og CUC, som turisterne betaler med. 1 CUC er 25 Pesos. Vi kan kun få pesos, hvis vi får nogen tilbage fra en handlende, vi kan ikke officielt veksle til pesos. Restaurantens priser var i pesos, så det blev en billig middag, og det var tydeligt, at det var lokale, der var i byen og spise denne lørdag aften. Et orkester underholdte med sang og musik, det er faktisk normen alle steder, hvor vi spiser. Vores drikkepenge til musikken var vist lidt mere end de var vant til, de kom flere gange og gav hånd og takkede.
Da vi gik tilbage ad gågaden, var der et musik- og danseshow igang på torvet, jo der er meget underholdning overalt for folket.
