Flodsejlads.

Onsdag d. 18.11.15.

Efter morgenmaden kørte vi ned på et torv, for at samle vores guide fra dagen før op. Vi kørte sydpå til udsigtspunktet ved floden Yumuri, der betyder “jeg dør”. Nogle indianere ville for mange hundrede år siden ikke være slaver, og kastede sig ud fra de stejle klipper, der er langs floden, deraf navnet.

 Her fandt vi også de fine gule og sortstribede snegle, der kun findes her i området ved Baracoa.

Nede ved floden gik vi ombord i en lille robåd, og vi blev sejlet et stykke op ad floden, og fortsatte herfra til fods til en lille ferskvandssø et stykke op mellem de stejle klippesider. Herfra blev der pumpet drikkevand ud til området, men trods det, var det et yndet sted for en dukkert. 

På stranden fik vi noget frokost på en lille restaurant med det Caribiske hav lige udenfor døren. Prisen var alt for høj, men sådan er det at være turist i et land præget af mangel på mange ting.

På vejen hjem gjorde vi holdt, der hvor guiden boede. Hans nabo havde arbejdet på en cigarfabrik i 50 år, og fortalte om cigarfremstillingen, og vi fik et par eksempler med. 

Befolkningen på Cuba er meget forskelligt. Nogle ligner den spanske befolkning, nogle har indianske træk, nogle har samme farve som flødechokolade, medens andre er som mørk chokolade. Andre igen er helt sorte og med træk som får tanken hen på, at de lige er ankommet fra det mørkeste Congo. Vi har også set et par småpiger med lyst krøllet hår og blå øjne. Det er tydeligt, at der i århundrede har været mange forskellige folkeslag på Cuba. 

Påklædningen er ret afslappet, mændene går ofte i knæbukser og en T-shirt, medens mange af kvinderne går i meget stramme shorts eller tights og en lige så stram tanktop. Og det er virkeligt stramt, det ser ud til, at det enten er købt to numre for småt eller også er det krøbet ret voldsomt i vask. Så der er virkeligt noget at se på.