Gamle kollegaer i Havanna.
Fredag d. 13.11.15.
Da morgenmaden var klaret, besluttede vi at tage på en byvandring, som var anbefalet i Lonely Planet. Enten traver vi 10 til 12 km. rundt i byen eller også suser vi rundt i store amerikanerbiler, men idag skulle det være gåbenene, der skulle bruges.
Så vi startede med at se på revolutionen på revolutionsmuseet. Her var effekter og mange billeder fra revolutionen i en fin gammel bygning, som havde huset regeringen der sad da revolutionen kom. Ved siden af denne bygning lå en nyere bygning, der husede Fidel Castros båd, Grandma, som han sejlede til Cuba med og startede revolutionen.
Så gik det om til hotel Plaza, for at få internetadgang og få sent nogle mails. Da vi sad i baren og fik en forfriskning, mente Knud, at dem ved nabobordet talte sønderjysk, og pludselig kunne Niels genkende stemmen fra en tidligere kollega på Siemens. Grethe syntes, at en fra selskabet så bekendt ud. Det viste sig at være en, der havde arbejdet i Borgerservice på Nordborg Rådhus efter sammenlægningen. De boede på hotellet og var med i en gruppe, som den tidligere Broagerborgmester Jørn Lehmann ledede. Alt dette fik vi megen snak om, indtil det var frokosttid, hvor vi gik på Sloope Joes bar for at få frokost. Dette sted var tidligere Al Capones stamværtshus.
Så skulle vi videre på vores byvandring, der faktisk slet ikke rigtig var begyndt endnu. Målet var en tobaksfabrik, men vi forvildede os ind i en stofbutik, hvor de havde nogle spændende stoffer, der fortjente at komme med hjem.
Men så let var det ikke. Man stillede sig i kø, og klippedamen kom og hentede den næste kunde, når hun havde ekspederet en færdig, men hendes tempo var ikke på det højeste niveau, så ventetiden i køen var lang. På et tidspunkt gik hun igang med en lang privat samtale med en mand, heldigvis var der kommet en mand mere til at ekspedere. Pigen foran i køen var Cuba- amerikaner, så hende kunne Grethe snakke med, hun var også utilfreds med ekspeditrisens lange private samtale.
Da der skulle betales, viste det sig, at vi kunne bruge Visa. Men da de skulle modtage kortet, skulle betalingsmaskinen lige sluttes til, og det gjorde de vist ikke hver dag, for det endte med, at de ikke kunne få et stik til at passe, så vi måtte betale kontant.
Nu gik det videre for at se efter en tobaksfabrik, men der hvor den havde været indtil 2013, var der nu kun en byggetomt, så eftermiddagen gav ingen tobak, og vi vendte næsen hjemover.
Da vi sad på tagterrassen med en kop sen eftermiddagsthe, kom Linda, som Knud kendte fra Vikingeklubben. Hun var lige ankommet fra Danmark, og det viste sig, at Grethe kendte hende fra støttekorpset på Nordborg Kommune efter sammenlægningen med Sønderborg. De var tre, der var rejst sammen, og den ene af dem var Christian, der havde været leder af Bjerggade i Åbenrå. Jo det blev i sandhed dagen med mange gensyn med tidligere kollegaer.