Med hestevogn til vandfaldet.
Mandag d. 23.11.
Det havde regnet ret meget om natten, men det havde vi ikke hørt noget til. Værten havde hørt det, fordi afløbene fra taget havde trommet ned på taget af vores bil, der holdt lige neden under.
Da vi havde fået vores morgenmad, gjorde vi klar til en hestevognstur op til vandfaldet Cacades el Cubano i naturparkens Topes de Collantes, hvor der ved vandfaldets fod er dannet en naturlig lille sø. Det var en frisk morgen med solen på himlen. En enkel hest trak af med den lille tohjulede vogn, hvor vi sad på en træbænk. Alle hestens bevægelser forplantede sig til vognen, så det føltes som at sidde på hesteryggen. Disse bevægelser fra hesten og alle hullerne i vejen gik lige op gennem rygraden. En cowboy havde styr på hesten med en tyk tømme og nogle lavmælte tilråb.
På vejen op gjorde vi holdt ved et lille serveringssted, hvor de var ved at stege en pattegris over nogle gløder. På grund af nattens regn, var vejen ret mudret mange steder, med store vandpytter, og det sprøjtede op, når hjulene forcerede vandpytterne på tværs af vejen. Om morgenen var byen fyldt med cowboys med flere opsadlede heste på slæb, da mange også tog turen ud til vandfaldet på hesteryg, så i starten var der mange ryttere, som vi skulle om ved.
Ved indgangen til nationalparken, blev hestevognen parkeret, og vi gik ad en smal og stenet sti til vandfaldet. Heldigvis var det ikke så mudret her.
Niels og Knud tog sig en dukkert i den lille sø, hvor orange og gule sommerfugle flagrede rundt. Så gik det igen ned ad den stenede sti, hvor lianerne flere steder hang ned og fuglene sang i træerne, uden at vi kunne se dem.
Vores cowboy ventede på os, og vi kom op på kærren igen, og så gik det i solskin hjemover ad vejen med vandpytter, mudder og sten, og med rygmassage hele vejen. Nogle mørke skyer trak sammen oppe ved de høje bjerge, men vi nåede hjem i tørvejr.
Lige da vi var hjemme, kom der nogle dråber regn, men det blev ikke til meget mere, så vi kørte ud til stranden Playa Ancon. Sidst på dagen blæste det noget op, og nogle mørke skyer nærmede sig, så vi pakkede sammen.
Lige da vi var begyndt at køre hjemover, begyndte det at regne, og så skyllede troperegnen ned, hele vejen ind til Trinidad. Inde i byen var der mange steder floder af vand, der løb ned af vejene og fortovene, hvor kloakkerne slet ikke kunne klare det. Da vi kom hjem, var der strømafbrydelse på grund af regnskyllet.
Senere på aftenen da strømmen var kommet igen, og middagen på vores Casa var overstået, gik vi ud i de mørke gader for at finde et sted, hvor de spillede den traditionelle Son musik.
Det var en kølig aften efter regnen, så vi burde have taget en trøje på, som vi ikke har haft ude af kufferten endnu. Musikken var ikke lige vores smag, og meget højt, så efter en halv times tid, tog vi hjem i seng.