Tobak og Vinales.
Fredag d. 27.11.15.
Det var en flot morgen, som vi vågnede til, og da vi havde fået morgenmad, pakket kufferterne i bilen og sagt farvel til værtsfamilien, gik det vestover mod Vinales via Havanna. Vejen var fin og efter nogen kørsel kom vi på motorvejen, hvor der var rigtig god plads på de tre baner med næsten perfekt asfalt og meget få biler. Motorvejen er tilsyneladende også for cyklister, hestevogne og gående, også selv om de går eller kører i modsat retning, eller krydser over vejbanerne.
Af og til kørte vi under nogle broer, der ikke havde forbindelse til en vej, enderne af broen strittede lige ud i luften. Planlæggerne af veje og broer havde vist ikke været helt enige her.
Vi passerede nogle meget store appelsinplantaget, men ellers var det mest store græsarealer med køer, får og geder.
På et tidspunkt blev vi stoppet af en mand i uniform. Han fortalte, at han var motorvejssikkerhedsmand, og en bus var gået i stykker, så en mand var strandet midt på motorvejen, og han bad i Fidels og Rauls navn os tage ham med. Manden kom ind på bagsædet, trods Niels og Knuds hensigt med kun at tage kvinder med børn op på den ledige bagsædeplads. Undermundens tænder var belagt med guld, om halsen hang en stor guldkæde, og munden gik med et papegøjeengelsk, hvor Fidels og Rauls navne blev nævnt adskillige gange. Han oplyste, at han arbejdede på en tobaksfabrik længere fremme, og i Fidels og Rauls navne ville han takke os ved at give os en gratis rundvisning på tobaksfabrikken, samt give os en gratis cigar hver. Efter ca. 10 km. kørsel skulle vi dreje fra til Vinales, hvor vi skulle bo de næste dage, og lidt ude af denne vej lå tobaksfabrikken. Vi kom forbi en mark med ca. 50 cm høje tobaksplanter, og ved et stort tørrehus gjorde vi holdt.
En anden mand fortalte os i højhastighedstempo om cigarfremstillingen, og tændte en for os, men da vi jo ikke har rygning som hobby, var det ikke med så stort held. Da han fandt ud af, at vi ikke ville købe nogle cigarer, fik han lynhurtig andre interesser, og det med de gratis cigarer gik vist i glemmebogen.
Vi fortsatte ad de snoede veje med de flotte bjerge i det fjerne. Ved en lille restaurant langt ude på landet, gjorde vi holdt for frokost med kylling, medens kyllingemoderen gik rundt mellem bordene.
Ved siden af restauranten lå de nypløjede marker, der ventede på at blive sået til med tobaksfrø, der er bittesmå. Tobaksbonden viste os det fine tørrehus, der var lavet af palmeblade. For syv år siden var der kommet en voldsom cyklon ind over Cuba, den væltede det gamle tørrehus, så han måtte bygge et nyt.
Midt på eftermiddagen var vi i Vinales, hvor vi fandt Casa Yudy, som vi havde reserveret. Knud blev indlogeret i naboens Casa, da der kun var et værelse her.
Vi gik ned til centrum, byen er ikke ret stor, så det var kun ca. 10 minutters gang.
Niels kom i snak med nogle skoledrenge, som han delte skoleuniform med.
På torvet ved kirken kunne vi få internetforbindelse, så der blev ordnet et par mails og lignende. Vi er efterhånden blevet vant til, at det er på denne måde, at vi kan få internetforbindelse. I en bygning ved siden af var der salsaundervisning, og lidt efter kom en bus ind til torvet, og satte en masse turister af. De blev mødt med en hær af lokale, der ville leje værelser ud eller skulle hente nogen. Ofte har vi spist middag på den Casa, hvor vi har boet. Det har været lækkert mad, som vi har fået overalt.