Vandretur ad de røde veje og huleklatring

Søndag d. 29.11.15.

Da vi havde fået vores morgenmad, kørte vi ud til det store klippemaleri, det var meget flottere idag, hvor solen stod lige ind på det. Vi gik ad en rød vej mellem marker med kaffe, sukkerrør og andet. En del af markerne lå dog brak med nogle enkelte græssende køer. Et stykke ude var tre mand ved at plante tobaksplanter på en nypløjet mark. To okser trak en plov, der lavede en plantefure, hvor planterne blev plantet med ca. 20 cm afstand. 

Nogle grise med en arrigt udseende orne lå og dasede et sted, heldigvis var de bundne, men vi skulle dog tæt forbi. Udsigten til de stejle bjergsider var formidabel. 

Da vi mødte noget vand og stien blev ret sumpet i bunden af en dal, vendte vi om og gik op til udsigtspunktet. Niels og Knud aftalte med en guide, at han ville tage dem med ned til en stor grotte med underjordisk vandløb. Det var en hård og anstrengende tur, medens Grethe nød solen og de flotte omgivelser ved udsigtspunktet. Det var et par ret snavsede og svedige fyre, der kom tilbage. Undervejs havde Niels også lige prøvet en af deres små heste af.

Farfar som cowboy

Grotten hed bare Cave #8, og er ca 25-30 m dyb, og et vandløb strækker sig 4 km ind i bjerget.

Nedstigningen foregik af simple hjælpemidler og stejle skrænter, kun oplyst af vores pandelygter og en kraftig håndlygte, vi følte os meget seje, da vi var sikkert tilbage i dagslys.

Sidst på dagen blev vore kufferter pakket, i morgen skal den sølvgrå Renault afleveres i Havanna. Nu trænger den også alvorligt til en bilvask, især turen ud i sumpen gav mange mudderstænk.