Amerikanerbil igen.
Tirsdag d. 1.12.15.
Vi fik den lækre morgenmad på tagterrassen ved vort sædvanlige bord, efter en god nats søvn uden drømme om biluheld og lignende. Havannas morgenstøj fra gaden trængte også op på terrassen.
Så gik vi ud i byen for at se, hvad dagen kunne bringe. Vi kom forbi en lille borg nede ved vandet. Den lå overfor borgen på den anden side af floden, som vi ikke nåede over til dagen før, på grund af vores lille biluheld.
Der holdt nogle gamle amerikanerbiler nedenfor, og vi blev enige om, at vi havde cubanske penge nok til en tur langs vandet op ad Malaconen i en åben bil. Valget faldt på en rød Chevrolet med hvidt indtræk årgang 1953 (6 år yngre end os). Det var en fin tur med solen på den blå himmel og med det blå hav til den ene side af vejen. Det gik forbi de gamle forfaldne pragtpalæer, videre forbi den amerikanske ambassade, hvor flaget for nylig er hejst på ny, og vi vendte rundt ude ved de store statshoteller. Derefter gik tilbageturen gennem byen med bl. a. den kinesiske bydel.
Da vi sidst på eftermiddagen kom i lufthavnen, ventede en lang kø på indcheckning hos Air France, og så var der kø ved paskontrol, og så var der kø ved sikkerhedscheck, og så var der kø ved transits eneste cafe.
Der var laange udsigter til at nå frem til check in, da vi ankom til lufthavnen 3 timer før afgang.
Men 2 timer senere var vi alligevel igennem, og kunne nå at få lidt mad før afgang.
Toiletpapir er en af de mange mangelvarer i Cuba. På lufthavnens toiletter er der ikke toiletpapir, men det klares ved at en pige står med en rulle toiletpapir ved indgangen til toiletterne. Hun rulle et stykke af, og så kan man selv tage det, som man mener, at man har behov for. Effektivt og funktionelt.
Midt på aftenen var der udkald, og så ventede 8 1/2 times flyvning over Atlanten, inden vi næste dag landede i det grå og kolde vejr i Paris.
Onsdag d. 2.12.15.
Hjemrejse.
Midt på formiddagen landede vi i Paris, og så blev der travet, kørt i bus og travet igen gennem den uoverskuelige og forvirrende lufthavn, indtil vi fandt vort fly til Billund. I Billund ventede fætter Niels Kristian med gråt og koldt vejr, og efter en kop the og de dejlige billundske boller, gik det mod Als. Da Knud blev sat af, var det mørkt, og det var dejligt at komme i vores egne senge efter et døgn på færden med Air France, og efter en spændende ferie i et af verdens sidste kommunistiske lande.