Havanna og politiet.

Mandag d. 30.11.15.

Solen var på den blå himmel, da vi kom ud i den lille patio til morgenmad. Bilen var hurtigt pakket og så gik det afsted mod Havana. Der var ikke meget trafik på vejen. En beskrivelse af forholdene ved et hurtigt blik på den lange tresporede motorvej var, at der var tre biler, en hestevogn, tre cyklister, og en fodgænger. 

Det gik fint med at finde ind til Casa Jesus y Maria, og Herfra fortsatte vi om for at aflevere bilen, men de var gået til frokost, så vi gik ind på Sloopy Joes bar og fik lidt frokost, hvorefter vi blev enige om at køre over og se borgen på den anden side af floden, men turen blev ikke så lang, for nede ved strandvejen kom der en lille sort bil, der ikke overholdt sin vigepligt, så han ramte vores højre side, og så stak han af, inden vi nåede at tage hans nummer. Vi skulle blive holdende der midt på vejen, indtil politiet havde afsluttet deres undersøgelser. Det havde vi læst, og en anden bilist stoppede straks, og fortalte os det samme. 

Da Grethe stod alene med den bulede bil strømmede hjælpen til.

Knud gik om og afgav rapport på politistationen rundt om hjørnet, den lå i en gammel borg, hvor Knud fortalte, at han kunne se syv til otte personer, der sad i et rum bag tremmerne. Der kom Knud dog ikke ind og sidde. 

Imedens var adskillige politibetjente kommet til uheldsstedet. De kom både gående, på motorcykel og i bil, og hver gang en ny betjent kom, blev historien fortalt på ny. Et par vidner afgav også forklaring. Det hele foregik på spansk og med fægtende arme. En stum mand i rullestol, der også havde set uheldet, fægtede mest med armene, men han kunne jo heller ikke blande sig i talekoret. En ung betjent kunne tale engelsk og et vidne kunne tale tysk, så de to holdt vi os til. Bilen blev synet, Knud skrev under på hele rapporten, der var på spansk, men betjentene viste ham et sted, hvor der stod, at han var uden skyld i hændelsen, så det troede han på, og så kunne vi aflevere bilen hos udlejningsbureaet Rex.

Ved udlejningsbureauet stod der både et tysk og et fransk hold og ventede på at få deres reserverede udlejningsbil udleveret, de havde ventet siden om morgenen. Da bilen var afleveret og godkendt med politirapport, gik vi ned på gågaden Obispo, hvor vi var enige om, at vi trængte til en opstrammer.

Vi kunne ikke rigtig finde et hårspænde som vi ville købe, så Niels spurgte nogle unge piger, der sad udenfor en dør. De sprang straks op og inviterede os med op i deres lejlighed. 

Vi gik til anden sal ad en gammel, fin, snoet marmortrappe med et smedejernsgelænder, der dog sad ret løst. Der var en gammel herskabsejendom fra 1820, som efter revolutionen var blevet opdelt i mange små lejligheder, og nu husede mennesker i meget større antal end tidligere. I en lille lejlighed på tre gange tre meter blev vi bænket, medens pigen, der havde inviteret os op, ledte efter hårspænder. Værelset fungerede både som soveværelse, køkken og fjernsynsstue. 

Moderen var der også, hun sad og så fjernsyn, men var blevet sendt over på sengen og sidde, da vi skulle sidde på de to stole, som værelset rummede. Pigens lille datter på ca. et år blev imedens passet af en anden pige nede på gaden. Pigen havde dog ikke nogen brugbare hårspænder, men så fulgte hun os op ad gaden med datteren på hoften, for at vise os en butik, hvor der måske var nogen, men det lykkedes ikke. Den sidste butik, som vi prøvede, var lige lukket. Undervejs spurgte hun, om jeg havde noget sæbe eller hårshampoo, men desværre var alt givet væk eller brugt. Dette har vi oplevet flere gange, da det også er en mangelvare.

Om aftenen havde vi besluttet at gå hen på den restaurant, hvor vi havde været den anden aften i Havana, da vi lige var ankommet. Det lille 3 mands orkester, var der også denne aften. De er musiklærere, men om aftenen tjener de godt på at spille, og de spiller og synger rigtig godt.

Vi var enige om, at sidste aftenmåltid på Cuba måtte være med Mojito og lobster. Der var også nogle gæster fra Mexico, som bidrog til stemningen, der steg og steg. De fleste af de ansatte og en god del af gæsterne, dansede, sang og klappede til den intense, rytmiske musik. Niels var også ude at danse med en, som vi gættede på var indehaverens kone. Bedre underholdning kunne vi ikke have ønsket os på vores sidste aften.