Sådan gjorde vi:

Vi startede med nogle dage i Havana, hvorefter vi fløj til Santiago de Cuba i Øst. Her lejede vi bil, som var vores transportform på resten af turen:

Santiago de Cuba

Baracoa (Næsten ved Cubas østspids.)

Camagüey

Trinidad

Playa Larga (Svinebugten)

Vinales

– og tilbage til Havana

Vi lejede Bil ved Rex i Santiago de Cuba, ca. 14 dage før vores afrejse. Vores billeje var uden problemer, men det er dyrt, og der er ligeledes en dyr forsikring, som man skal betale. Har man en billejeforsikring på sit kreditkort eller rejseforsikring, må man være opmærksom på, at den ikke gælder i Cuba. Men den (dyre) forsikring, man skal betale, dækker alt. 

Selvom vi ikke havde problemer, oplevede vi i Havanna, at to udenlandske familier havde ventet det meste af dagen på at få en bil. Om det lykkedes, ved vi ikke, men de havde allerede booket hotel for natten. I takt med, at det bliver mere og mere populært, at rejse til Cuba, og samtidig at leje bil, kan der nemt opstå problemer med, at der ikke er biler nok. 

Kørslen gik over al forventning. Vejene er generelt i rimelig stand, dog er de ret hullede, og der er ikke ret meget trafik. Man kan endda næsten føle sig lidt ensom, når man ikke kan se en sjæl på en stor 3 sporet motorvej. En undtagelse var dog vejen fra Baracoa til Moa på nordkysten, knap 80 km, den mindede mest om en 20 m bred motorcross bane, hvor man hele tiden skulle udsøge sig den mest farbare vej. Til gengæld havde men hele vejens bredde til rådighed, vi mødte kun ganske få biler på ruten.

Vi havde stor hjælp at vores smartphone og appen Maps.me, som er et offline kort med mange detaljer og endda rutebeskrivelse. Vi havde flere fine udflugter, hvor vi kørte på de små grusveje, nogle gange måtte vi dog stoppe, og vandre videre til fods. De små veje var mest for hestetrukne vogne eller oksekærrer. 

 

Vi overnattede udelukkende på de såkaldte Casa Particular´. Det første sted i Havana havde vi booket hjemmefra, efter et tip fra en bekendt. Ellers foregik booking undervejs, ved at vi bad værten om at reservere til det næste sted. Det var de altid meget glade for at gøre, det foregik i et slags netværk af vennetjenester. Standarden var generelt høj, alle med aircondition og eget badeværelse. Ofte var der også køleskab eller i det mindeste adgang til køleskab. God solid morgenmad og middag kunne man også bestille, altid lækker mad. Prisen var 25 – 30 Euro pr nat for et 2 eller 3 sengs værelse, morgenmad 4-5 Euro pr. person.

Casa Particukar er efter vores mening bestem at foretrække, de store stadshoteller har ofte problemer med mangelfuld service og vedligeholdelse. 

Hummer i Casa el Pescador, – fiskerens hus. 

Der var et stort udvalg af restauranter ofte med musikalsk underholdning. Prisen var normalt 5 – 12 Euro for en hovedret, for 12 Euro kunne man så også få hummer. Når vi gjorde holdt ude på landet for at få frokost, var priserne noget andet, ca. 75 øre for en frokost pizza. Dette var på grund af deres system med to møntenheder, en for de lokale og en for turister.

Når vi kom til en ny Casa, fik vi gerne en introduktion til, hvad vi kunne se og opleve. Vi arrangerede så ofte med værten, hvad vi ville. Normalt fik vi en guide med i bilen, eller vi selv kørte et sted hen, vi havde fået anbefalet. Hvis vi på egen hånd kom til en indgang til en nationalpark, sad der guider og ventede, og det var obligatorisk at bruge dem. 

Vi havde flere ture, hvor vi blot vandrede afsted af de små veje eller stier. Vejene var for det meste afsat på vores smartphone-kort, men stierne havde grisene og kvæget trampet, så de var ikke med.

Spansk, og det kunne ingen af os tale. Men cubanerne er altid hjælpsomme, og med fagter og en masse snak kunne vi godt forstå hinanden til en vis grænse. Desuden havde vi også her hjælp af vores smartphone. En app som hedder EnEs Translate, og som også virker offline kan oversætte i skrift og tale fra engelsk til spansk og omvendt. Søg på  ”EnEs Translate Offline” i Appstore.

Internet Wifi findes på de store hoteller i Havana, eller ofte på byens centrale plads i de mindre byer. Det er telefonselskabet ETECSA, som leverer og sælger timekort til internet for 4,20 CUC = Euro, men kortet kan også købes på hotellerne, der har internet. Sidst på eftermiddagen hvor alle, turister og cubanere, samles på torvet for at skype med familien i udlandet, kan der være problemer med at logge på. Når man først er på, går det normalt hurtig og godt. Vent til senere på aftenen, hvor der ikke er lys nok til skype og børnene er lagt i seng.