Torsdag d. 2.3.17. Tur gennem rismarkerne og landsbyen.

Det var sol og fin udsigt til vulkanen, da vi vågnede. Efter morgenmaden gik vi en tur gennem hotellets have og så på deres træer med muskatnødder, nelliker, kanel, bananer, papaya og passionsfrugter, og alle deres andre afgrøder.

Derefter fortsatte vi ad en lille sti ud gennem rismarkerne, hvor vandet rislede afsted i vandingskanalen langs med stien. Risen her står flot grøn, den er plantet for ca. 1 1/2 måned siden og kan høstes om 1 1/2 måned. Vi gik bagom en kostald ned til vejen, der går ned til landsbyen Keliki, hvor vi tidligere har været til madlavningskursus hos Dewa og Jeru. På vejen var vi forbi den lille købmand, hvor vi fik en kurv, en sarong og et skærft, sammen med megen underholdning og grin med butiksindehaveren og en anden kunde på grund af sprogproblemerne.

Vi fandt Dewa hus, hvor Jeru var alene hjemme. Hun bød på the og banana frites, og fortalte, at Dewa havde fået dårlig ryg, og derfor var holdt op på hotellet. Nu var han blevet godkendt som turistguide, og tog turister med på ture rundt på Bali. 

Vi tog turen tilbage gennem landsbyen, forbi begravelsespladsen og langs rismarkerne det sidste stykke. Vi følte stadig, at det var varmt, og sveden løb af os, men vi har også kun været her et døgn.

Sidst på dagen kørte vi afsted med Putu til sølvsmedenes by, Ceduk, hvor vi kiggede på mulige emner til en fødselsdagsgave. Udenfor sølvbutikken sad en dame og solgte sarongs og blondestof til ny bluse. Damerne på Bali skal alle have nyt tøj til den kommende stilledag, Nyepi. Grethe fandt noget fint gråt stof, og Putu tilbød at hans skrædder kunne lave en bluse.